John Iversen: Spansk vin til under halv pris
John Iversen er Avisen.dks vinanmelder. Han er superkok, tidligere politiker og medforfatter til bogen ’Kom godt i gang med vin’.
John Iversen
Spanien giver de andre vine baghjul i denne uge. Det er også meget sjældendt, at man kan få en rigtig god vin fra Ribera del Duero til hundrede kroner.
Både når det gælder gastronomi og vin, er det i Spanien det foregår i disse år. Tænk blot på, at mens vi sørger over at ingen restauranter i København fik tre stjerner i Michelin, så har den nordspanske by San Sebastian, der er på størrelse med Århus, tre restauranter med tre stjerner! Colourbox
UGENS BEDSTE VIN, Resalte, Ribera del Duero, Crianza, Spanien, 2004. 219 kroner flasken. På tilbud til 100 kroner. Vin&Vin. www.vinogvin.dk Moderne spansk vin fra et område, der i de seneste år er blevet mere og mere kult. Den oser af vanille, og lækker frugt. Koster 100 kroner og smager af meget mere.
UGENS BEDSTE KØB, Vision, Nugan Estate, Shiraz, South Eastern Australia, Australien, 2008. 78,95 kroner flasken. På tilbud til tre flasker til 149 kroner. I alle SuperBest butikkerne. Nærmeste forhandler: 3613 0077. www.gobivin.dk Dejlig og velsmagende Shiraz fra det sydlige Australien. Viser endnu engang, at Nugan-vinhuset er ensbetydende med meget vin for pengene. Nyd den lettere afkølet.
Penfolds, Bin 28, Kalimna, Shiraz, South Australia, Australien, 2007. 169,95 kroner flasken. HJ.Hansen Vin, Magasin Mad&Vin, Vinspecialisten. Nærmeste forhandler. 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk Shiraz baseret fra down-under. En bombe af frugt og krydderier. Lige i overkanten prismæssigt.
Cordone, Barolo, Toscana, Italien, 2006. 119 kroner flasken. Vinens Verden. Nærmeste forhandler: 6533 4449. www.wine.dk Umiskendeligt Barolo med jord og tjære i næsen. Også chokolade og frugt. Men ikke nogen stor Barolo.
Postales del Mundo, Pinot Noir, Patagonien, Argentina, 2010. 39,95 kroner flasken. Philipson Wine. Nærmeste forhandler: 7022 6888. www.philipson.com Ikke meget at komme efter. Tidligere årgange har dufte, som mindede om Bougogne vine. Men det gælder desværre ikke 2010 årgangen.