En enlig mor fra Skørping-området manglede penge til sit reparation sit hus, til møbler og indkøb.
Derfor overførte hun i al hemmelighed ikke mindre end 1.153.028 kroner fra det bilfirma, hvor hun var ansat som bogholder til sin egen bankkonto.
Det skriver Nordjyske.
Underslæbet blev begået fra april 2007 til maj 2010 og ville normalt have udløst en ubetinget fængselsstraf.
Men Retten i Aalborg lagde ved domsforhandlingen mandag vægt på, at den 49-kvinde ikke tidligere er straffet, og at hun har formået at betale hele 802.000 kroner tilbage til sin tidligere arbejdsgiver.
Pengene har hun skaftet ved blandt andet at opsige sine pensioner og låne penge hos sin familie.
Desuden har hun sat sit hus til salg for at skaffe endnu flere penge til tilbagebetalingen.
Mærkeligt nok blev den kvindelige bogholders omfattende underslæb ikke opdaget af bilfirmaets egne kontrolsystemer eller revision.
Derimod var det Skats såkaldte pengehvidvask-sekretariat, der opdagede svindelen.
Her fandt man det mistænkeligt, at der i en lind strøm blev overført så mange penge fra firmaet til netop én bestemt konto.