En hed sexscene mellem de to primadonnaer Mila Kunis og Nathalie Portman i den nye film Black Swan har vakt opsigt over hele verden.
Det leder pressens opmærksomhed mod de to kvindelige skuespilleres seksualitet.
"Der var ingen grund til at eksperimentere, fordi jeg vidste, hvad jeg ville have. Jeg blev moden ret sent, og det tog mig lidt tid at finde ud af, hvem jeg var. Både personligt og seksuelt. Men da det skete, var jeg slet ikke i tvivl," siger Mila Kunis, som netop har brudt med kæresten gennem ni år- barnestjernen fra 'Alene Hjemme'-filmene, Macaulay Culkin, til The Advocate.
Men den meget afklarede filmstjerne er dog ikke konservativ med hensyn til homomiljøet.
"Jeg er vokset op i West Hollywood. I hjertet af homomiljøet, og har altid været meget sammen med bøsser. Jeg er tit blevet kaldt 'en bøsse i en kvindes krop,'" fortæller Mila Kunis.
Mila Kunis er kendt fra serien 'Denang i 70'erne' og for at lægge stemme til Peter Griffins datter Meg i satireserien 'Family Guy'.
Klide: The Advocate