Mindst fire personer er blevet dræbt - heraf angiveligt to politifolk - og hundreder såret under urolighederne i den mongolske hovedstad Ulan Bator.
Det oplyser det statslige fjernsyn ifølge dr.dk.
Over 700 mennesker er blevet arresteret i de voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi, der kulminerede, da demonstranterne forsøgte at sætte regeringspartiets hovedkontorer i brand.
Demonstrationerne startede som en protest mod påståede uregelmæssigheder under søndagens valg, skriver dr.dk.