En 29-årig kvinde blev søndag eftermiddag tortureret i flere timer på Langebjergskolen i Humlebæk af hendes 32-årige ekskæreste.
Manden ville ikke acceptere, at kvinden forlod ham, og derfor gjorde han hende det helt klart, at hun skulle straffes så slemt, at hun aldrig ville glemme det.
Kvinden, som har to børn på fire og seks år, skulle mødes med ekskæresten på skolen, hvor han opbevarede møbler for hende. Kort efter hun havde fjernet møblerne, begyndte mandens tortur.
Ekskæresten sprøjtede angiveligt peberspray i øjnene på kvinden, og derefter gik han i gang med en strømpistol. Det mener i hvert fald kvindens mor.
"Han har brændt min datter over tyve steder på kroppen. Hun har været på sygehuset og er først kommet hjem her til aften. Hun er stadig i chok, men er glad for nu, efter nærmest at have følt, at hun så døden i øjnene, at være hjemme hos sine børn,"siger moderen til 29-årige kvinde.
Ifølge kvindens mor blev datteren brændt på skulder, ben, mave, ryg, nakke og i underlivet, og ud over adskillige brændemærker og hudafskrabninger har kvinden fået revet en kæmpe tot hår af og har kraftige smerter i øjnene efter det voldsomme angreb med peberspray. Det mener i hvert faldt kvindens mor.
Politiet er dog af en lidt anden opfattelse. De har ikke fundet nogen tegn på, at kvinden skulle være blevet forbrændt. Nordsjællands Politi er i følge ekstrabladet stadig i gang med at undersøge, hvad der er op og ned i sagen. Og om kvinden skulle være kommet med falske oplysninger.