Fredag aften fra klokken 21, sidder tusindvis af danskerne plantet foran tv'et, når DR2's populære satire-programmer løber over skærmen i bedste sendetid.
Casper og Mandrilaftalen, Drengene fra Angora og senest Krsyters Kartel er nogle af de populæreste programmer som gennem de senere år haft haft bragende succes. Men fra udgangen af året er det slut. DR har valgt at spare den populære satire væk.
"Vi har ikke bevilliget penge til voksensatire i næste års programbudget. Og jeg kan ikke garantere, at de kommer. Vi vil gerne det hele, men det kan vi ikke," siger DR's mediedirektør Mikael Kamber til DR Nyheder.
Pengene bliver i stedet prioriteret på nyhedsdækningen, og det ærger satireredaktør Peter Gren Larsen, som ikke forstår beslutningen.
"Det er meget ulykkeligt, og jeg er bange for, at beslutningstagerne ikke har forståelse for, hvad genren gør for DR i øvrigt ud over de programmer, der sendes i tv. Det rækker langt udover," siger Peter Gren Larsen.
Besparelserne betyder alt satire på DR2 lukker undtagen Wulff Morgenthalers kommende 'pandashow', der fortsætter til næste år.