Vietnamesere har sat sig på store dele af den danske produktion af kraftig hash.
På et år har dansk politi slået til 13 gange mod vietnamesiske boliger fyldt med hashplanter. De afsidesliggende landejendomme og villaer er indrettet som drivhuse med varmelamper, gødningsække og tidsindstillet belysning.
»Vi har set på hashproduktion blandt danske vietnamesere noget tid. Det er jo en stilfærdig gruppe. Typisk lejer de øde boliger, hvor de sætter produktion af hash af meget høj kvalitet i system. Vi tror dog, at der er mange flere dansk væksthuse. Og dem vil vi da gerne have hjælp af danskere, der har set noget, til at finde,« siger Jørgen Isalin, souschef i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.
I sidste uge slog Nordjyllands Politi til mod fem villaer, hvor de fandt så mange hashplanter, at det svarede til 330 kilo skunk - en særlig kraftig hash-variant. Ved aktionen blev der også anholdt ti vietnamesere. I April anholdt man fire andre vietnamesere, der producerede skunk i fire andre boliger.
Boliger som hash-drivhuse
Men politiet har også haft større sager, hvor vietnamesere har lavet boliger om til hash-drivhuse på Fyn, i Århus og i Roskilde. De vietnamesiske hashhuse er også dukket op i Norge, Sverige og England. Alene i Norge har man fundet 35 huse til hashproduktion.
»Det er en chokerende oplevelse at træde ind i sådan en villa med hashplanter og varmelamper. Vi fik hul på sagen, da der gik ild i et hus på grund af el-installationerne,« siger vicepolitikommissær Merete Norring fra Nordjyllands Politi.
Stjæler strøm
For at spare en strømen til varmelamper på 1.100 kroner om dagen, så havde hashdyrkerne stjålet strøm fra jordledningen uden om elmåleren.
Politiet har trukket på eksperter i narkoproduktion fra Retsmedicinsk Institut i Århus.
»Vi har aldrig set så professionel hashproduktion før i Danmark. De havde endda brugt et tænd- og slukur, der gav planterne mindre lys, efterhånden som de voksede,« siger retskemiker Christian Lindsholst.
Også de danske toldere har lagt mærke til, hvordan danske vietnamesere har importeret drivhusudstyr.
»Vi er flere gange stødt på vietnamesere, der har bagagerummet fyldt med udstyr til canabisproduktion,« siger tolder Peter Rugbjerg fra Skats smuglerigruppe i Rødby Havn, som siden har informeret politiet.
Skunk er kraftig hash
* Det narkotiske stof hash udvikles af planten Cannabis Sativa, der enten kan ryges eller spises.
*Styrken af hash angives af mængden af THC. Og Skunk er en særligkraftig hash med op til 50 procent mere THC end i normalecanabis-planter.
* Hashrusen ændrer sanseoplevelser, humør ogstemning. Ved lang tids brug bliver man sløv, ukoncentreret ogdårligere til at huske.