"Det gik bare ikke. Det var ikke den ene, som droppede den anden - eller omvendt. Hvis det er nogens skyld, er det min. Jeg var meget jaloux over de fyre, hun mødte i byen, så den tager jeg sgu på min kappe," fortæller Nick Zitouni til Se & Hør.
Forholdet til den 20-årige Århus-pige Mia Hvidt holdt kun i tre måneder. Og selv om han sikkert kunne score en ny laber larve med et enkelt blik med de mørke, brune øjne, har den 27-årige steg fra paradiset ikke lyst. Han er nemlig slet ikke kommet sig over, at han ikke længere ser sin jyske godte.
"Nej, jeg er rigtig ked af det," fortæller den nyslåede singlefyr.
De to blev kærester i december. Men nu er den sexede charmetrold altså tilbage på de vilde jagtmarker.