På Island stemte 93 procent nej til at betale for banken Icesave's konkurs. Holland og England havde ellers sat næsen op efter omkring 30 milliarder danske kroner som kompensation for konkursen, da de to lande har dækket et tab svarene til det beløb for de borgere i landene, der satte penge i Icesave.

Resultatet overrasker dog ikke lektor ved CBS og ekspert i islandske forhold, Lise Lyck.

"De islandske erhvervsvikinger har kørt deres eget løb, hvor den almindelige islænding ikke har været så meget med. Og derfor føler de heller ikke samme skyld i krisen, hvorfor de ikke har lyst til at hæfte for gælden," vurderer hun over for Newspaq.

Og hun har samtidig endnu en forklaring på, hvorfor forslaget blev stemt så kraftigt ned.

"Det er en tradition i Island for, at hvis man bliver enige om noget, står man sammen. Denne her nej-bevægelse er vokset, efterhånden som det er gået op for flere og flere, at tilbagebetalingsvilkårene er urimelige. Lånene, der skal tilbagebetales til Holland og England i forbindelse med Icesave, har en temmelig høj rente. Den er på 5,5 procent, og det er langt højere, end andre lån er i øjeblikket. Det føler islændingene er uretfærdigt," siger Lise Lyck til Newspaq.

Samtidig mener den danske lektor fra CBS, at især den engelske regering bærer en stor del af skylden for tabet.

"Gordon Brown har opfordret kommuner i England til at sætte deres penge i Icesave. Jeg tror aldrig, at Danmarks statsminister kunne finde på at opfordre til noget lignende. For Icesave har givet en ganske høj rente i Holland og Storbritanien, og det er som bekendt forbundet med højere usikkerhed," slår hun fast.

Men selvom aftalen om tilbagebetalingen af de 30 milliarder kroner er blevet godt og grundigt forkastet, slutter det ikke her.

"Personligt er jeg af den mening, at der kommer et andet oplæg. For når der er så mange penge på spil som her, er jeg sikker på, at der vil være nye bestræbelser på at finde en måde at få løst denne her situation på. Det kan ikke ende sådan her," slutter Lise Lyck til Newspaq.