Den kom til Danmark som blind passager fra Spanien i begyndelsen af1990'erne; måske gemt i bunden af en importeret potteplante, måskeskjult i en ladning jord.

Siden har den iberiske skovsnegl -eller dræbersneglen, som dens fjender har døbt den - sammen med sinemillioner af slimede børn spredt rædsel og væmmelse i haver over helelandet.

Nu har de uindbudte havefestgæster fået noget, der ligneren permanent opholdstilladelse: Miljøministeriet erkender i hvert fald,at det næppe vil være muligt at udrydde dræbersneglen fra de danskehaver.

»Meget tyder på, at denne art er kommet for at blive. Menman kan gøre meget for at holde den nede på et tåleligt niveau,« lyderden for mange haveejere lidt nedslående formulering i regeringens nyestrategi mod de såkaldt invasive arter. Altså dyr og planter sommårhunden, dræbergoplen, bjørnekloen og den brune bisamrotte, som erkommet til Danmark uden invitation.

10 millioner kroner

Strategien går netop ud på at begrænse den slags arter, som lige nu er ved at bosætte sig i Danmark.

»Viskal først og fremmest forhindre nye invasive arter i at etablere sig iDanmark. Hvis en invasiv art først etablerer sig, er det praktiskumuligt at udrydde den,« forklarer miljøminister Troels Lund Poulsen(V) og foreslår at sætte 10 millioner kroner af til kampen mod deuindbudte gæster.

Miljøministeren lægger blandt andet op til atetablere en stor database, så borgerne får lettere ved at fortælleforskerne, at de er stødt på mærkelige dyr i haven.

Kampen i haven

Mentilbage til dræbersneglen. Og tilbage til den efterhånden dramatiskskildrede tvekamp om haven mellem mand og snegl. For hvorfor lykkedesdet os ikke at jage den ud? Biolog i Skov- og Naturstyrelsen, Hans ErikSvart, begynder med at rose modstanderen, når han skal forklarenederlaget.

»Vi har at gøre med et meget robust dyr. Tænk på, atden kan parre sig med sig selv, og at den kan lægge 400 æg. Desuden harden meget få naturlige fjender,« siger Hans Erik Svart.

Som omdet ikke var nok, er dræbersneglen også overraskende god til at modståkulde. Det var blandt andet en af grundene til, at den fik klistret sigfast i de danske haver, da den første gang sneglede sig over grænsen ibegyndelsen af 1990'erne.

»Dengang troede man, at den ville døefter en god, hård vinter. Måske havde man kunnet stoppe den, hvis manvar sat ind med behandling af importerede planter,« siger Hans ErikSvart.

Danmark har i nyere tid registreret 2.635 invasive arter.I perioden fra 2000 til 2007 er der kommet 13 nye dyr og 32 nye plantertil, og det viser ifølge Miljøministeriet, at kurven endnu ikke erknækket.

De nye bekendtskaber er en dyr fornøjelse. Alene dystenmod rotten koster samfundet 250 millioner kroner om året, og påverdensplan vurderer man, at invasive arter koster 4 billioner kronereller næsten fem procent af verdens samlede bruttonationalprodukt.