Stephen Dorff ('Blade', 'Alone in the Dark') har fået rollen som pornostjerne, når optagelserne til filmen 'Born to Be a Star' går i gang.
Filmen handler om en lidt nørdet mand, der bor i en lille by i Iowa. Han finder senere ud af, at hans forældre har en tidligere baggrund som berømte pornostjerner i 70'erne, og nu vil manden følge i deres fodspor for at blive den største mandlige pornostjerne i verden, skriver Variety.
Christina Ricci skal også spille med i filmen som fyrens uskyldige kæreste, mens Stephen Dorff har hovedrollen som den legendariske pornostjerne 'Dick Shadow'.
Filmen instrueres af Tom Brady, mens Adam Sandler ('Cllick' og 'I Now Pronounce You Chuck & Larry) står for manuskriptet. 'Born to Be a Star' forventes biografpremiere i 2010.