Manglende omtanke hos badegæster og fritidssejlere koster hvert år samfundet millioner af kroner, når forsvarets redningshelikoptere og -skibe sendes ud til falske alarmer til søs.

Alene sidste år rykkede ud til 75 falske alarmer - det er altså i gennemsnit over fem falske alarmer hver måned. Det svarer til, at næsten hver fjerde redningsoperation i 2007 var en falsk alarm, viser Sø- og Flyveredningstjenestens Årsrapport, der netop er offentliggjort.

Ensomme bade-dyr

De falske alarmer skyldes ofte dumhed eller forglemmelse, fortæller Søren Pedersen, kaptajnløjtnant i Søværnets Operative Kommando (SOK).

»Der kan være tale om et ensomt bade-dyr, der er drevet til søs, glemt tøj på stranden eller en tom, løsrevet jolle, der får forbipasserende til at slå alarm.«

»I de fleste tilfælde handler det dog om, at nogle – måske i fuldskab eller kådhed – affyrer en nødraket, uden at der er fare på færde. Det opfatter øjenvidner så forståeligt nok som et råb om hjælp,« siger han.

Dyre falske alarmer

Udgifterne til de falske alarmer er store. Eksempelvis kostede det 22.000 kroner i timen at have en af Flyvevåbnets Sikorsky-helikoptere i luften i 2007, og da en eftersøgning kan tage adskillige timer og involvere flere helikoptere og både, ender den samlede regning for de 75 falske alarmer i 2007 på flere millioner kroner.

»Falske alarmer koster os mange penge, men vores holdning er, at vi hele tiden skal være på den sikre side – hellere rykke ud en gang for meget end en for lidt,« siger Søren Pedersen.

Prisen er dog langt fra den eneste ulempe, mener formanden for Rådet for Større Badesikkerhed, Michael B. Aller.

Kan koste menneskeliv

»Når helikopterne rykker ud til en falsk alarm, risikerer man, at de mangler andre steder, hvor det kan være alvor.

Så en falsk alarm kan i yderste konsekvens koste liv andre steder, hvilket jo vil være forfærdeligt,« siger Michael B. Aller, der på rådets repræsentantskabsmøde i maj vil foreslå en kampagne om risikoen ved falske alarmer.