Christer Fuglesang glæder sig.

Den 52-årige svenske astronaut får nemlig lov til at flyve med rumfærgen Columbus til Den Internationale Rumstation i slutningen af 2009.

Det bliver muligvis den sidste tur med rumfærgen, der snart skal kasseres - og måske også den sidste tur for Christer.

- Nu tager jeg en flyvning til, og så må vi se, hvad der sker,« siger svenskeren, da Nyhedsavisen møder ham i hjemlige omgivelser i Københavns Planetarium.

Det bedste er at se ned

At være astronaut er et job fyldt med usikkerhed og ofte med meget lange ventetider. Pensionsalderen er 60 år, og derfor er det ikke sikkert, at Christer når en tredje tur.

Under interviewet virker svenskeren genert, og han fortæller i korte sætninger. Det er, som om han ikke helt har vænnet sig til sin offentlige rolle.

Christer Fuglesang måtte vente i 14 år, før han overhovedet kom på sin første rumrejse i december 2006. Han fik dog omsider sin drøm opfyldt.

I 13 dage arbejdede Christer med blandt andet at dirigere et to ton tungt aluminiumsspær på plads til en udbygning af den Internationale Rumstation. To gange var svenskeren på rumvandring, og her sendte han en hilsen på klingene svensk til hele verdens seere.

- De seneste dage har været otroliga , sagde han.

Den lange ventetid har betalt sig for den 52-årige astronaut, der har lærte russisk for at kunne klare sig bedre på rumskibet.

- Jeg er simpelthen så glad, når jeg er deroppe, og det bedste er at se ned på Jorden. Det er det hele værd, fortæller han.

Børnene synes, far er sej

Som dreng var Christer Fuglesang fascineret af stjernehimlen og apollo-ekspeditionerne. Men han snakkede ikke om, at han gerne ville være astronaut.

I 1975 blev han student i Stockholm, og derefter uddannede han sig som partikelfysiker.

Han forskede på et laboratorium ved Geneve, da en ven i 1990 fandt en annonce i avisen. Det blev et vendepunkt i svenskerens liv, for det europæiske Rumagenturs træningscenter i Tyskland søgte nye astronautkandidater.

Svenskeren søgte stillingen og blev udtaget, og nu bruger han sin hverdag på den europæiske rumfartsorganisation ESA.

Privat er Christer gift og har tre børn. Familien støtter ham, og konen er ikke længere så nervøs for de farlige rumekspeditioner.

- Jeg har gjort det her så længe nu, at det er blevet naturligt for os, siger Christer.

Der er dog ingen tvivl om, at børnene altid vil synes, det er sejt at have en far, der er astronaut, indrømmer den beskedne svensker.