I dag er det sidste dag, at flexobligationerne er til salg hos realkreditinstitutterne. Dermed finder de danske familier, som har etårige og treårige flex- eller rentetilpasningslån, ud af deres nye rente.
Dog venter Nykredit endnu en uge med at fastlåse renten for næste år, skriver Berlingske Business.
Hos alle institutter bliver renten dog lidt højere end sidste år.
"En familie med et F1-lån på én million kr. skal betale 163 kr. ekstra om måneden næste år. En F3-kunde med samme størrelse lån skal af med 450 kr. ekstra om måneden," siger cheføkononom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund.
Hun regner med, at BRFkredits etårige ender på 5,21 pct. mod 4,7 pct. sidste år.
Auktionerne over flexobligationerne er i dag på sin 10. og sidste dag. Alene i går solgte Realkredit Danmark flexlån for hele 10 mia. kr., mens der i dag skal findes købere til obligationer med udløb i 2010 for 8,3 mia. kr.