616 briter døde på et døgn

Nyheder
En forbipasserende i London fotograferer et vægmaleri af gadekunstneren Banksy, "The Girl with the Pierced Eardrum", som er blevet udstyret med et mundbind. (Foto: Rebecca Naden/Reuters)

18.738 er nu døde med coronavirus i Storbritannien. I England alene er 514 døde det seneste døgn.

Dødstallet i Storbritannien for smittede med coronavirus er det forløbne døgn steget med 616 til samlet 18.738 døde. Det oplyser sundhedsmyndighederne torsdag.

Som tidligere viser tallene en stor dødelighed i England. Her er 514 døde det seneste døgn med Covid-19, rapporterer Sky News.

/ritzau/Reuters