Hver femte ung i Danmark kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse. Og nu gider forbundsformand i 3F Per Christensen ikke mere snik-snak fra regering, folketing, kommuner og ekspertgrupper.
Derfor foreslår 3F nu en uddannelsesgaranti, så kommunerne kan tage deres ansvar for unge mere alvorligt.
- Det er en helt uholdbar situation, at ingen tager ansvaret for, at ALLE unge kommer videre med uddannelse. Alt for mange unge efterlades på perronen, og bliver ikke en fast del af arbejdslivet, og de kan heller ikke tage aktivt del i samfundslivet, siger Per Christensen.
Fiasko
Han kalder det en fiasko, at man i kommunerne ikke satser meget mere på at give alle unge en uddannelse.
- Nu må kommunerne, der har ansvaret, få det her til at fungere. Danskerne har i dag pasningsgaranti, behandlingsgaranti og så videre, men der er ingen garanti for, at kommunen sikrer de unge mennesker tilstrækkeligt med kompetencer til, at de kan påbegynde en ungdomsuddannelse, siger han.
3F foreslår derfor, at der indføres en uddannelsesgaranti, der sikrer, at kommunerne ikke slipper finansieringsansvaret for de unge, før de unge har opnået et af følgende tre kriterier:
* Har opnået karakteren 02 i dansk og matematik.
* Har fået en læreplads og overstået prøvetiden.
* Har optjent ret til dagpenge.
Per Christensen understreger, at kommunerne skal til lommerne både, hvad angår forsørgelse og udgifter til uddannelse af den unge, indtil den unge har opnået et af de tre kriterier.
Ekspert: vigtigt at holde hånden under unge
Forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, kalder 3F’s forslag om uddannelsesgaranti for interessant og værd at overveje.
- I forhold til den gruppe af unge, der aldrig kommer videre med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, er det enormt vigtigt, at kommunerne holder hånden under dem. Det sker ikke alle steder i dag, og vi hører jo ofte beretninger om unge, der ikke har fået den fornødne hjælp og vejledning, siger hun.
- Hvis en uddannelsesgaranti kan være med til at sikre en kommunal opmærksomhed omkring den her gruppe af unge, vil det være positivt. Og lige nu er der ingen, der tager det fulde ansvar for, at de unge kommer videre. Der er brug for, at nogen tager det ansvar, og det kan udmærket være kommunerne via en uddannelsesgaranti, siger Noemi Katznelson.
Hun har haft plads i regeringens ekspertudvalg, der så sent som i februar kom med en stribe anbefalinger til Christiansborg om, hvordan man får flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Unge stoppes af adgangskrav
Noemi Katznelson vil ikke forholde sig til detaljerne i 3F-forslaget. Men hun konstaterer, at det er vigtigt at styrke opfølgningen af de unge, når de forlader grundskolen.
- Vi har jo en ny situation, fordi mange unge ikke kan få adgang til erhvervskoler og gymnasier på grund af adgangskrav. Nogle skal gribe den gruppe af unge og få dem videre, og det kan sagtens være kommunen, der har et overblik over den enkelte unge både uddannelsesmæssigt og socialt, fastslår hun.
Professoren understreger, at kommunerne også et økonomisk incitament til at opfylde en uddannelsesgaranti.
- Det er jo også dyrt at tabe de unge, siger hun og henviser til, at mange kommunekasser tynges af udgifter til unge på kontanthjælp og med forskellige sociale problemer, fordi de ikke er blevet taget hånd om umiddelbart efter 9. – og 10. klasse.
3F-formand Per Christensen understregede i sine 1.maj-taler, at uddannelsesgarantien til de unge er vejen ind i fremtiden.
- Vi vil ikke længere acceptere, at vi siger til de unge: Duer ikke. Jeg siger til kommunerne: Det er jeres indsats, der ikke duer, når hver femte ikke får en ungdomsuddannelse.
Kommuner klar til medansvar
Formanden for KL's børne- og undervisningsudvalg, Anna Mee Allerslev (Rad), fastslår i et skriftligt svar til Avisen.dk, at kommunerne gerne vil gerne tage et større ansvar for, at unge får en uddannelse.
- Vi er parate til at drøfte, hvordan det kan ske. KL har selv foreslået i vores udspil ”Godt på vej – Alle unge skal med”, at kommunerne får handle- og betalingsansvar, indtil de unge er afleveret på en ordinær ungdomsuddannelse, noterer skoleborgmesteren i København.
Forudsætningen for at lykkes er i følge Anna Mee Allerslev, at kommunerne også får ansvar og styring for de forberedende tilbud, som skal gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse.
- I forhold til praktikplads kan vi ikke love noget, selvom jeg utrolig gerne ville. Vi er afhængige af, at der er tilstrækkeligt mange virksomheder, som opretter praktikpladser, men vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for at motivere virksomhederne til at tage de unge ind. Det har vi faktisk alle en stor interesse i. Også virksomhederne, skriver hun til Avisen.dk.