De unge mennesker vil være pædagoger, civilingeniører og psykologer.
Det er i hvert fald det, oversigten over årets ansøgninger til de videregående uddannelser viser, når man kigger på tal for kvote-2-ansøgningen, som Undervisningsministeriet har offentliggjort.
Herunder kan du se de ti mest ansøgte uddannelser via kvote 2.
Top 10
- Pædagog: 4.841 ansøgere
- Sygeplejerske: 3.755 ansøgere
- Medicin: 2.805 ansøgere
- Socialrådgiver: 2.186 ansøgere
- Folkeskolelærer: 2.027 ansøgere
- Diplomingeniør: 1.777 ansøgere
- Fysioterapeut: 1.770 ansøgere
- Psykologi: 1.764 ansøgere
- Markedsføringsøkonom: 1.493 ansøgere
- Civilingeniør: 1.382 ansøgere
Der er frist for at søge via kvote 1 den 5. juli. Det er først derefter, at man kan se det fuldstændige billede af, hvilke uddannelser der er de mest populære.