Ligestillingen har gået sin sejrsgang på landets universiteter, hvor uddannelser som jura, medicin og journalistik er ved at blive kvindedominerede uddannelser.
Men på landets erhvervsskoler går udviklingen den stik modsatte vej. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
I 2005 var der knap 4.500 flere drenge end piger på landets erhvervsskoler. I 2016 var hullet vokset til lidt over 8.500. Og det er et problem for brancher, der skriger på arbejdskraft, erkender direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lars Kunov.
- Det er absolut et problem, og det er langt henad vejen traditionsbundet. På de videregående uddannelser er det heldvigvis vendt, men situationen på erhvervsskolerne er naturligvis ikke hensigtsmæssig, siger han.
Der findes over 100 erhvervsuddannelser. Det er blandt andet inden for områder som omsorg, pleje, håndværk, transport, kontor, handel og butik.
Artiklen fortsætter under grafikken
Lektor i arbejdsliv og læring ved Roskilde Universitet Christian Jørgensen undrer sig over erhvervsskolernes manglende fokus på ligestilling.
- Den skæve kønsfordeling er ikke noget, der er fokus på i erhvervsuddannelserne, og det er et stort mysterium. Når den store udfordring er at tiltrække flere elever, så er det oplagt at ændre på rekrutteringen, for cirka halvdelen af erhvervsuddannelserne er enkønnede i den forstand, at det ene køn er under 20 procent. Så ville det jo være oplagt at kigge på, hvordan man får flere kvinder ind på mandefagene og omvendt, siger Christian Jørgensen.
Kvinder ingen adgang
Problemet bliver blot større, hvis man kigger på de enkelte uddannelser. Her viser tal fra Danmarks Statistik nemlig, at der er kommet flere mænd ind på 'kvindeuddannelserne', mens 'mandeuddannelserne' stadig er forment adgang for kvinder.
For eksempel var 14,5 procent af de sidste års nye studerende på social- og sundhedsuddannelsen mænd, mens blot 2,5 procent af de nystartede tømrerstuderende var kvinder.
Ifølge Lars Kunov kan det delvis skyldes et politisk fokus, hvor eleverne i folkeskolen ikke prøver kræfter med sløjd, men i stedet forberedes til at gå i gymnasiet.
- Allerede i folkeskolen skal det praktiske introduceres tidligt og det skal også hyldes. I folkeskolen præmieres man jo for at være god til at gå i gymnasiet, og derfor er det ikke underligt, at pigerne vælger den vej. Man får ikke nogen præmie for at gå håndværkervejen, siger han.
Men I sidder jo også med et ansvar for rekrutteringen. Man har jo vendt en tendens på sosu-uddannelsen, hvor vi er gået fra nærmest ingen mænd til over 10 procent mænd. Har I ikke et ansvar for en lignende tendes, når det gælder mandeuddannelser?
- Helt klart. I rekrutteringen og vejledningen skal vi begynde at tænke ind, hvordan man viser over for pigerne, at det også kan være kvinder, der er i front. Vi har tidligere brugt en kvindelig smed som rollemodel. Det skal vi være bedre til og sprede mere ud.
Ligestilling er et samfundsgode
Situationen på landets erhvervsskoler er ifølge Christian Jørgensen ikke god. Det er nemlig ren win, win, win, hvis vi ser flere kvinder på de mandsdominerede uddannelser.
For det første ville det være i overenstemmelse med den danske selvopfattelse som et land med ligestilling, for det andet skaber en lige kønsfordeling et bedre arbejdsmiljø og for det tredje, vil det åbne op for, at danske virksomheder kan få den arbejdskraft, de hungrer efter. Men de nye tal viser, at det kræver handling.
- Hvis man skal ændre noget, kræver det jo en aktiv intervention. I Danmark har tanken længe været, at når begge køn formelt har lige adgang, så vil det udligne sig. Så vil der over tid komme flere kvindelige automekanikere og tømrere. Men tallene viser, at det ikke sker, siger Christian Jørgensen.
Lars Kunov ser det som et tegn på, at erhvervsskolerne har sovet i timen:
- Vi skal se det sådan, at vi skal bruge nogle dygtige medarbejdere på arbejdsmarkedet. Og det går vi glip af, når vi misser en halv ungdomsårgang ved at kvinder på visse uddannelser er helt fraværende. Så vi har ikke været opmærksomme nok på, hvad vi går glip af, og vi skal have mere fokus på, hvordan vi får fat i begge køn.
Sidste år søgte i alt 46.676 drenge ind på landets erhvervsskoler, mens 38.143 piger søgte ind.