Flere danskere er blevet snuppet for at køre bil, mens de var påvirket af narkotika, viser nyeste tal fra politiet.
I årets første ti måneder har politiet sigtet 1429 personer for at køre bil påvirket af narko. Det er en stigning på 40 procent i forhold til sidste år, hvor 860 blev sigtet i samme periode.
I 71 af sagerne var den påvirkede bilist indblandet i et færdselsuheld, hvor personer kom til skade. Derudover var narkotikapåvirkede bilister med i 100 færdselsuheld, hvor ingen kom noget til.
Antaller af spritbillster er stadig langt højere end narkopåvirkede. Hele 10.876 billister er blevet taget med sprit i blodet i årets første ti måneder. I 704 af sagerne var billisterne indblandet i færdselsuheld, hvor personer kom til skade.
Tallet ligger på samme niveau som sidste år, hvor 11.693 spritbilister blev taget med for høj promille.
Tallene viser også, at de fleste branderter bag rettet er blevet opdaget i perioden fra juni til oktober.