Tommelen vender opad for at bremse det massive SU-rytteri, der længe har plaget landets erhvervsuddannelser. Men advarselslamperne blinker alligevel hos både erhvervsskoler og eleverne.
Med den nye reform af SU-systemet indføres et loft over antallet af ungdomsuddannelser. Fremover kan unge maksimalt påbegynde fem ungdomsuddannelser med SU i ryggen.
”Forslaget er ikke et problem i sig selv. Det er kun et problem, fordi man ikke kan få praktikpladser, og fordi vejledningen er så dårlig, som den er,” siger Johan Sundwall, næsteformand i Erhvervsskolernes Elev-Organisation.
”Vi frygter, at mange unge vil falde fra uddannelsessystemet. Som tingene er, skal der ikke meget til, før man har brugt sine fem grundforløb og pludselig ikke kan få sin SU,” siger han.
Fint - men ikke alene
Loftet over antallet af ungdomsuddannelse skal ifølge aftaleteksten tilskynde unge til et mere ”velovervejet studievalg”.
Men både Danske Erhvervsskoler og Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) peger på, at det ikke kan stå alene.
”Det er et fint tiltag. Men hvis de unge ikke skal cykle rundt mellem forskellige ungdomsuddannelser, er vi nødt til at tage fat på en reform af erhvervsuddannelserne, så de i langt højere grad kommer i gang med de rigtige professioner fra starten,” siger direktør i Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.
I Danske Erhvervsskoler vurderer man, at omkring hver tiende, der i år startede på et grundforløb på en erhvervsskole, ville falde for det nye loft.
"Det, der i virkeligheden er galt hos os, er, at de unge skal have valgt hvilken profession, de vil arbejde med efter bare 14 dage - og seneste inden for 20 uger have været i et konkret job ude hos mester. Det er der mange af dem, der ikke kan finde ud af,” siger Lars Kunov.
Basisår skal forberede eleverne
Danske Erhvervsskoler – Lederne har foreslået at indføre et ekstra basisår på de tekniske erhvervsskoler, der i høj grad har problemer med frafald.
Det har man allerede på eksempelvis de merkantile erhvervsuddannelser, og det er der gode erfaringer med, siger Lars Kunov.
På basisåret lærer de unge dels en række grundlæggende kompetencer som eksempelvis danske, matematik, der sikrer, at de faktisk er erhvervsparate, når året er afsluttet.
Derudover skal basisåret netop forberede den unge på at vælge profession og finde praktikplads.
Erhvervsskolernes Elev-Organisation er positivt stemt over for forslaget, der minder meget om det ’Tek 10’ – tiende klasse på tekniske skole – som man har haft tidligere, og som eleverne har forslået genindført.
Der er tale om en reel forlængelse af den formelle uddannelsestid på de tekniske erhvervsuddannelser med et år, erkender Lars Kunov.
”Men virkelighedens verden er, at de unge bare bruger det år. Det er for længst betalt, hvis de kun får lov at få det år. De unge bruger op til tre et halvt år på at cykle rundt i systemet lige nu.
Direktør: tag det næste skridt
Lars Kunov opfordrer politikerne til at tage det næste skridt:
”Men vi mangler at få sat os til bordet og tage det næste skridt, så vi laver nogle strukturelle ændringer af erhvervsuddannelserne. Det haster.”
Det er undervisningsminister Christine Antorini (S), der har det politiske ansvar for tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne.
Hun er enig i, at den nye reform giver et behov for tiltag, der fastholder de unge på ungdomsuddannelserne.
”Der er et alt for stort frafald fra erhvervsuddannelserne," svarer hun i et skrifteligt svar til Avisen.dk.
Af samme grund har regeringen afsat 3,1 milliarder kroner fra 2013 til 2016, så skolerne kan "løfte kvaliteten i uddannelserne" og så "eleverne kan gennemføre deres uddannelser", skriver ministeren. blandt andet.
”Jeg er enig i, at der er behov for at handle. Derfor har jeg nedsat et erhvervsuddannelses-udvalg, der skal komme med anbefalinger til regeringen om ændringer af erhvervsuddannelserne (...) Det kan ikke være et mål, hverken for skolerne eller regeringen, at unge skal begynde på den ene uddannelse efter den anden uden af gøre noget færdigt," svarer Christine Antorini.
Hun har endnu ikke lagt sig fast på en konkret model for, hvad der skal ske på erhvervsuddannelser, men forklarer, at hun er i dialog med Danske Erhvervsskoler om deres idé.
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik torsdag en aftale om en SU-reform.
Partierne er enige om at indføre et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser. Det tilskynder unge til at foretage et mere velovervejet studievalg samtidig med, at loftet fortsat giver mulighed for at foretage nødvendige omvalg, lyder det i aftalen.
Partierne er endvidere enige om, at unge, der har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med SU og herefter omfattes af uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet, skal kunne få dispensation til fortsat at modtage SU.