Verden vil bedrages , siger et gammelt mundheld. Sådan er det bare med os homo sapiens, vi drømmer, bygger luftkasteller og sender gerne virkeligheden af sted på flyvende tæpper, for uden fantasien, illusionen og håbet om at gøre den berømte forskel, hvor var vi så?

Nej, det er ikke Thomas Blachmann, der vrøvler om varmerør ude i universet. Det er opfinderen af X Factor , Simon Cowell, der (som så mange andre før ham) har regnet underholdningens grundformel ud og således fik patent på et koncept, man dårligt kan kalde et koncept. Nu er den skamløse brite en af medieverdenens rigeste konceptmagere, og dermed er verden atter blevet bedraget på en måde, der i går aftes også nåede historiske højder i dansk fjernsyn.

Idé: Man tager nogle, der gerne vil udstille deres sangtalent (eller mangel på samme) og sætter tre dommere til at rise og rose.

Mod-idé: Man tager nogle, der gerne vil udstille deres nøgne kroppe på tv, og sætter tre dommere til at rise og rose. Den, der vinder, får et engangsknald af hele Danmark. Lad os kalde programmet Sex Factor .

Er jeg genial eller hvad?

Hvis ja, så ved jeg, at du tager fejl. For jeg er plat og fyldt med løgn, hvilket dog momentvis har stor underholdningsværdi. Ligesom X Factor . Ligesom Scenen er din . Ligesom Popstars før det.

Jon har det ikke godt, og jeg kan nævne andre såkaldte Popstars-stjerner, der nu sidder bag kassen nede i min lokale Fakta. I Scenen er din fik alverdens talentløse gøglere fem fulde point, selvom kun de optrædende tosser og barnet inde i Bubber troede på det. Derfor blev TV 2 s talentkonkurrence ikke nogen stor succes.

I X Factor er løgnen langt mere snildt iscenesat. Derfor seertallet. Derfor hysteriet.

Blachmans bedrag

Nøglen er fornedrelsen. At lade pigerne fra Sri Lanka, tvillingerne fra Viborg og naturligvis Vocaloca-nørderne gøre sig grundigt til grin og så lade en dommer, på en påtaget usømmelig facon, træde på disse soleklare tabere. DR lægger dem oven i nederlaget ud som ringetoner, så vi alle kan hyle af grin, når mobilen kalder.

I næste uge kan man vel downloade Blachmanns enetale-fornærmelser og videresende de skinbarlige sandheder til dem, der har brug for at blive pillet ned.

»Blachmann er Gud,« var der nogen, der sagde. Rettelse: Blachmann er hverken guddommelig eller genial, han er bare ærlig. Og hensynsløs. Fordi han siger det, alle vi andre også kan se, men ikke ville bryde os om at sige lige op i fjæset på folk, der med garanti bryder grædende sammen. Det gør ham ironisk nok til redningskrans for vores store, kuldsejlede public service-station. For hvem af os bag skærmen kan lade være med at følge med, når vores nationale fjernsyn lader rigets syngende selvbedragere gøre sig selv til grin i den bedste sendetid?

Nu kritiserer Blachmann ikke mere. Nu bruger han alt for store ord om de sidste glade amatører, fordi vi skal huske at tro på, at de nu er stjerner. Det er selvbedrag, og det sælger.

Bestilt af Fogh?

» X Factor er forskellen mellem den talentfulde sanger og den helt store stjerne,« står der på DR s hjemmeside.

Med andre ord er Martin nu den helt store stjerne selvom alle ved, at han om et år suger på fordums storhed i en alt for tidlig alder, når kun smagsforvirrede teenagere gider se ham optræde på en Europa-palle i Rødovre-centret. Thi fra toppen går det kun nedad.

Tro bare noget andet. Man kan tro på hvad som helst. At Jesus kan gå på vandet. At en tegning ligner Muhammed, selvom ingen ved, hvordan sådan én ser ud. At sande stjerner fødes på tv.

Ja ja, det er bare fredagsunderholdning. Hvorfor gøre det til mere?

Fordi programmet er et barometer på vores mentale (s)tilstand. Fordi vores magelige overflodssamfund har efterladt en længsel efter noget at samles om. Fordi vores nation skal have sig en samlende X-factor , og hverken folkekirken eller fodboldlandsholdet leverer varen. Fordi folket skal have åndelig føde, ellers er folket utilfredsstillet. Fordi det er vigtigt, hvad vi fodrer ånden med.

Selv romerne kendte metoden. At gladiatorkampe fik borgerne til at glemme alt om oprør og revolution. Romerriget styrtede som bekendt i grus, ædt op indefra.

Der er seriøst mennesker, der mener, at X Factor lige så godt kunne være bestilt af VK-regeringen, fordi konceptet fordrer den middelmådighed, der kan få hel nation til at klappe i takt. Tænk sig: Den Fiona-agtige depot-assistent har allerede sagt sig job op for at satse på sangen, mens en 15-årig bondeknold fra lillebyen Ørum gudhjælpeham kan synge som Justin Timberlake. Det er simpelthen såååå kanon med den slags sekunda-stjerner, at hele 19 procent af os danskere (ifølge Ekstra Bladet) ville droppe sex med deres partner fredag aften til fordel for at se dem synge.

Fyldt med lort

Eventyret om Klods Hans holder evigt, og det samme gør Kejserens Nye Klæder , hvis vi alle spiller vores roller ordentligt og slår hænderne sammen, når der står klap på skiltet. Martin er Klods-Hans, der snyder alle de professionelle sangere ved at gøre kur til Blachmann, der hans egen musiker-karriere taget i betragtning ikke har meget tøj på. Tilbage har vi komikeren Casper Christensen i rollen som den lille dreng, da han bliver spurgt, hvorfor der er så meget lorte-fjernsyn i Danmark, og svarer: »fordi danskerne er fyldt med lort.«

Man bliver, hvad man spiser. Og dagens ret er selvbedrag, og det er knap så sundt i længden.

Men kunst er det – at man kan bluffe os alle til at skændes om, hvorvidt X Factor er varm luft og gøgl for millioner eller rent faktisk vil os noget. Ud over at bedrage, altså.

For det er jo blot et tv-show, og DR er såmænd allerede klar med et nyt, dyrt indkøbt koncept. Got talent hedder det. Det er også opfundet af Simon Cowell, og mens han griner nede i banken, kan vi andre forberede os på at ride med på endnu en stor, fed løgn.