Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki er i gang med et stramt program i disse dage.
Lørdag eftermiddag skal hun spille finale ved WTA-turneringen i Doha mod tjekken Karolína Plísková efter at have spillet to kampe fredag.
Derefter sætter danskeren sig i flyveren til Dubai, hvor den næste WTA-turnering begynder søndag. Wozniacki kommer på grund af finaledeltagelsen i Doha dog tidligst i aktion i Dubai mandag.
Lørdag formiddag blev hendes modstander i første runde fundet. Danskeren skal møde den 19-årige russiske komet Darja Kasatkina, der allerede har leveret flere store resultater i 2017.
Hun slog den daværende verdensetter Angelique Kerber ud af WTA-turneringen i Sydney i januar, og hun gentog bedriften i denne uge, hvor hun sendte Kerber ud af ottendedelsfinalen i Doha.
I kvartfinalen var hun tilmed i klar vinderposition mod den forsvarende OL-guldvinder, Mónica Puig, men hun smed sejren væk og gik glip af en semifinale mod Caroline Wozniacki.
Nu mødes de så i stedet i Dubai, hvilket bliver det første møde mellem danskeren på verdensranglistens aktuelle 18.-plads og russeren, der rangerer som nummer 32.
Baner danskeren sig vej videre, venter enten Cagla Buyukakcay (nummer 82) fra Tyrkiet eller schweizeren Viktorija Golubic (62).
I tredje runde - ottendedelsfinalen om man vil - risikerer danskeren betydeligt skrappere modstand, hvis hun ellers når dette stadie.
Her kan modstanderen bliver den femteseedede spanier, Garbiñe Muguruza, der er nummer syv i verden.
Muguruza har hidtil i karrieren vundet tre ud af fire kampe mod Wozniacki.
Tyskeren Angelique Kerber, der er topseedet i Dubai, befinder sig i den modsatte halvdel af lodtrækningen og kan derfor først blive en modstander i en eventuel finale.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.