Englands dronning Elizabeth har opnået lidt af hvert i løbet af sine mange både år på tronen og på jorden. Hun har blandt andet slået hele seks verdensrekorder. Det skriver The Mirror.
Blandt rekorderne er der to for hendes alder. Med sine nu 94 år, er hun både den ældste nulevende monark i verden – og den ældste, der nogensinde har siddet på tronen noget sted i verden. Det giver de første to verdensrekorder.
Hendes mange år på selve tronen – hele 68 år – fra 1952 og til i dag, kan også listes op i Guinness Rekordbog. Og der er ovenikøbet et stykke ned til to’eren. Hun slog Dronning Victorias imponerende 63 år og 216 dage på tronen allerede i 2015.
Den fjerde verdensrekord indtog hun i 2012, da hendes samlede formue blev opgjort af Sunday Times. Med værdier for 2,6 milliarder danske kroner, kan hun kalde sig for verdens rigeste dronning. Hendes formue består blandt andet af ejendomme, kunst og smykker.
Med i alt 139 millioner undersåtter, er hun det menneske i hele verden, der er statsoverhoved for flest lande. Udover hele Storbritannien, er hun også statsoverhoved for alle commonwealth landene, der blandt andet tæller Australien, Bahamas, Barbados, New Zealand og Papua New Guinea.
Den sjette verdensrekord relaterer sig også til hendes rolle som statsoverhoved for mange forskellige lande. Hun har derfor rekorden i at være afbilledet på flest forskellig valuta. Dronning Elizabeths ansigt pryder således både sedler og mønter i hele 35 forskellige lande.