Hvad tjener mine kolleger egentlig, og hvordan står jeg i en sammenligning? Som regel ved vi det ikke, og vi synes heller ikke, vi har ret til at vide det. Men løntabuet kan koste ansatte dyrt og være med at skabe forskelle i løn mellem mænd og kvinder.
Lønforhold på éns arbejdsplads bliver i vid udstrækning betragtet som et privat anliggende, fremgår det af en undersøgelse, som Ingeniørforeningen IDA har fået foretaget blandt et 1124 lønmodtagere, hvilket er et repræsentativt udsnit.
Kun 17 procent siger, at der er fuld åbenhed omkring løn på deres arbejdsplads. 25 procent tilkendegiver, at de diskuterer løn med deres nærmeste kolleger, mens resten i et eller omfang oplever, at der er lagt låg på diskussioner om løn på arbejdspladsen.
Enten fordi det betragtes som en privat sag, fordi det ikke er almindeligt eller velset, at man taler om løn på arbejdspladsen eller fordi arbejdsgiveren ligefrem forbyder dem at gøre det.
Privat sektor mest lukket
Tys tys kulturen er langt mere udbredt i den private end i den offentlige sektor. Her siger 36 procent, at det ikke er almindeligt at man taler om løn, 13 procent at det ikke er velset, at man gør det, og 5 procent, at deres arbejdsgiver ikke tillader, at de taler med hinanden om deres lønforhold.
Især det sidste gør Juliane Marie Neiendam, formand for de Ansattes Råd i IDA, stærkt bekymret.
- På alt for mange arbejdspladser er enhver snak om løn omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Det er ærgerligt, for på den måde kommer vi hverken diskrimination eller underbetaling til livs. Og særlig slemt er det, når arbejdsgiverne ligefrem forbyder deres medarbejdere at tale om løn. Det er i direkte strid med loven om ligeløn, siger hun.
- Den slags er med til at fastholde lønforhold som et tabu og er et klart benspænd i forhold til for eksempel kampen for at opnå lige løn mellem kønnene for lige arbejde, mener Juliane Marie Neiendam.
18 procent lønforskel
Ifølge SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, udgør lønforskellen mellem kønnene på det danske arbejdsmarked cirka 18 procent. En stor del af forskellen kan forklares med det kønsopdelte arbejdsmarked. Det indebærer, at kvinder og mænd typisk arbejder i forskellige sektorer, brancher med forskellige arbejdsfunktioner og på forskellige niveauer i hierarkiet.
Men tilbage er en lønforskel på 5-7 procent, som ikke kan forklares på den måde.
LO-næstformand Nanna Højlund har en stærk mistanke om, at forklaringen i virkeligheden er diskrimination og forskelsbehandling. Derfor efterlyser hun en større åbenhed om lønforhold, end IDA’s undersøgelse afspejler.
- Folk går rundt og tror, at alt er i skønneste orden, og når vi så taler om uligeløn, får vi at vide, at der jo ikke er nogen sager om ligeløn. Nej, det er da klart, når folk ikke kan få øje på uretfærdigheden. Det kan jo ikke være meningen, at de skal opdage den ved en tilfældighed, og man skal ligge på lur i printerrummet for at finde ud af, hvad hinanden tjener, mener LO-næstformanden.
Hun mener, det er nødvendigt med kønsopdelte ligelønstatistikker på hele arbejdsmarkedet, hvis vi skal uligelønnen til livs.
DA: Sådan er vi bare
I Dansk Arbejdsgiverforening tager underdirektør Steen Müntzberg klart afstand fra arbejdsgivere, der prøver at lægge låg på snakken om løn i deres virksomheder.
- Vi er fuldstændig enig i retsstillingen, og det er heller ikke et billede, vi kan genkende, siger han.
Steen Müntzberg har en anden forklaring på, at danskerne er så lukkede, som de er, når det handler om deres løn.
- Det er et sjovt fænomen, for vi taler meget frit om mange ting på vores arbejde, hvilket udlændinge altid bemærker. Men lige løn opleves som et meget privat anliggende. Hvorfor ved jeg ikke, siger han.
Lav prioritering
Ligestillingsforsker på Aalborg Universitet Anette Borchorst mener, at kampen for ligeløn lider under, at skiftende regeringer har henholdsvis strammet og slappet kravene til lønstatistikker. Den nuværende regering har slappet.
- Min bedste forklaring på lønmodtagernes lukkethed om lønforhold er, at ligestilling er røget så langt ned ad dagsordenen i Danmark og nu har så lav prioritering. I Norge og Sverige er der langt større fokus på at få private virksomheder til at arbejde med ligelønsproblematikken, siger hun.
Sådan oplever lønmodtagerne åbenheden omkring løn på deres arbejdsplads. De er blevet spurgt: 'Hvilke af disse udsagn passer på dig?', og der har været mulighed for at pege på flere udsagn.
Procentdelen, der nævnes først, gælder hele arbejdsmarkedet. De to procentdele, der står efter de enkelte udsagn i parantes, gælder henholdsvis den offentlige og private sektor.
17 procent: Der er fuld åbenhed omkring løn på min arbejdsplads. (13/23 procent)
25 procent: Jeg diskuterer løn med mine nærmeste kolleger. (20/32 procent)
24 procent: Jeg betragter løn som en privat sag. (28/18 procent)
35 procent: På min arbejdsplads er det ikke almindeligt, at man taler om løn. (36/34 procent.
10 procent: På min arbejdsplads er det ikke velset, at man taler om løn. (13/4 procent)
3 procent: Min arbejdsgiver tillader ikke, at man taler om løn. ( 5/1 procent)
17 procent: Ingen af udsagnene. (13/23 procent)
Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen IDA på baggrund af svar fra 1.124 repræsentativt udvalgte lønmodtagere, der ikke er topledere.