Af Stinne Poulsen, stpo@avisen.dk

40 millioner. Så meget har Folketinget brugt på landets kvindekrisecentre siden 2003.

Men størstedelen af de voldsramte kvinder i Danmark kommer aldrig i kontakt med et krisecenter. Ofte fordi de ikke vil tage et så drastisk skridt, det kan være at rykke teltpælene op og flytte på krisecenter med deres børn.

Af de godt 40.000 kvinder, der udsættes for vold i Danmark, er det ifølge Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) kun omkring 2.000, der bor på krisecentre. Mange af de resterende henvender sig i stedet til kommunen, men her får de ifølge Mødrehjælpen langtfra den hjælp, de har brug for.

Tilbud mangler

Direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen mener, at det er fint, at Folketinget har afsat ressourcer til krisecentrene, men efterlyser flere behandlingstilbud til de mange kvinder, der ikke har brug for at bo på krisecenter, da de udgør langt hovedparten.

»En voldsramt kvinde kan have lige så alvorlige traumer som en soldat, der vender hjem fra krigen, har. Men hun får ikke den samme hjælp. Folketinget har bidraget til at styrke krisecentrene, men de skal også sørge for at være opsøgende over for de kvinder, der er uden for centrene,« siger Mads Roke Clausen.

Ifølge en rapport fra LOKK oplever 21 procent af de voldsramte kvinder, at de bliver mødt med mangel på respekt og forståelse, når de henvender sig til socialforvaltningen.

»Prøv at forestille dig et hospital, hvor hver femte patient oplever, at de bliver behandlet uden respekt! Mange kommuner og sagsbehandlere gør et fantastisk arbejde, men alt for ofte oplever vi, at myndighederne ikke forstår, hvor påvirkede både kvinderne og børnene bliver af volden,« siger direktør Mads Roke Clausen.

Kender ikke problemet

Rafai Atia er konsulent i Kommunernes Landsforenings socialudvalg. Han vil ikke forholde sig til de konkrete tal eller svare på, hvorfor det kan være forsvarligt, at hver femte voldsramte kvinde oplever mangel på forståelse og respekt i socialforvaltningen. Han kan dog ikke genkende billedet af, at kvinderne bliver svigtet af kommunen.

»Hvis en kvinde kommer til kommunen og siger, at hun er blevet udsat for vold, er jeg sikker på, hun får den. Jeg tvivler på, at kommunen ingenting foretager sig i sådan en situation,« siger Rafai Atia.