Hverken bajerne eller den høje musik kunne dæmpe de nervøse blikke på Svane Pub denne lørdag eftermiddag. De 50 københavnske hooligans havde hængt på stamværtshuset nogle timer og hældt øl ned før kampen mellem F.C. København og Lyngby BK.

Når stemningen var anspændt, skyldtes det, at nogle havde fået færten af, at en rivalisernde gruppe hooligans fra Lyngby stod længere nede af gaden, klar til at tæske løs på københavnerne. I løbet af sekunder rejste alle sig fra barstolene. Råbende myldrede de ud gennem døren. Tjeneren lukkede hurtigt ned og låste efter sig.

I en lang slange så man dem løbe ned ad fortovet, indtil de tørnede sammen med Lyngby-supporterne på hjørnet mellem Strandvænget og Strandvejen på Østerbro.

»Pludselig var der stor tumult,« fortæller en kilde tæt på begivenhederne.

Slåskampen varede dog under et minut. Så lå de fleste i håndjern. Hvad ingen af dem vidste, var, at politiet for længst var advaret. Derfor kom kun få alvorligt til skade. En enkelt person lå bevidstløs på jorden efter spark og slag.

Over 40 anholdt

Danmarks hidtil største sag om hooliganvold skal snart for retten. Sagen handler ifølge politiets anklageskrift om et organiseret masseslagsmål mellem 50 og 100 hooligans fra Lyngby BK og F.C. København, der fandt sted lørdag den 29. september 2007. Over 40 personer blev anholdt, og 22 af Lyngby-supporterne er nu tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 134a, der handler om aftalt gadeslagsmål. En overtrædelse, der kan give dem op til et år og seks måneder bag tremmer, hvis de kendes skyldige.

At det kun er Lyngby-supporterne, der skal på anklagebænken, skyldes, at politiet har flest håndfaste beviser for, at de planlagde slagsmålet.

Anonymt tip

Når politiet kunne slå til så hurtigt, var det, fordi det havde fået et anonymt tip, som afslørede Lyngby-supporternes planer.

En eller flere civile betjente hoppede derfor tidligere på S-toget og skyggede gruppen hele vejen fra Virum Station til Svanemøllen Station. Imens satte andre betjente sig op i en lejlighed med udsigt til det hjørne, som fodboldbøllerne havde udpeget som kampplads. Herfra filmede betjente løs med et videokamera. »Lige da det begyndte, vrimlede det i løbet af no seconds med civilt politi, hundevogne, ridende politi og hollænderbiler. Hele zonen blev pakket ind i politi på ingen tid,« siger et øjenvidne, der kender en af hooligangrupperne, og derfor ikke ønsker sit navn i avisen.

Nazi-sympatisører

Men hvorfor mødtes de to grupper? Hvad driver dem?

Kilder i miljøet siger til Nyhedsavisen, at der var tale om et organiseret slagsmål mellem hooligans med tilknytning til grupperne Blue Army, der støtter Lyngby BK, og gruppen Copenhagen Casuals, der støtter fodboldklubben F.C. København.

De to grupper har længe været kendt for at organisere slagsmål med andre hooligans før og efter kampene. Nogle af dem har desuden deltaget i nazistiske demonstrationer og i højre-ekstreme grupperinger, hvilket den venstreorienterede gruppe Redox har dokumenteret med billeder.

Men det mest tydelige fællestræk, der binder de unge mænd sammen, er – ud over fodbolden – deres mærketøj.

Tiden med kronragede hooligans i pilotjakker og Doctor Martens-støvler er nemlig en saga blot. De nye hooligans er udadtil pæne unge mænd, der går i jeans, dyre T-shirts og hættetrøjer med mærker fra blandt andet Henri Lloyd, Stone Island, Prada og CP Company.

De er casuals , forklarer Kristian Rasmussen, der er forsker i hooliganisme ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet.

»Casuals er kort fortalt hooligans, der klæder sig i dyrt mærketøj. De ligner pæne unge mennesker, som mødes for at arrangere slagsmål med hinanden på aftalte steder. I nogle tilfælde er danske casuals taget helt til Sverige for at mødes med svenske hooligans på en øde fabriksgrund,« fortæller Kristian Rasmussen.

»Ofte er der en form for fairplay i slagsmålene. De bruger efter alt at dømme ikke våben, og man sparker oftest ikke på folk, der ligger ned. Kampene er afgjort relativt hurtigt, og faktisk har vi set, hvordan folk bliver hjulpet op på benene af deres modstandere, hvis de er slået i gulvet. Det virker mere som en stammekrig, hvor man kæmper om territorier og ære, og det kan komme til at fremstå ret romatisk for mange unge. Slåskampene bliver typisk også filmet og lagt ud på nettet som underholdning og bevis for, hvem der har vundet,« siger Kristian Rasmussen.

Inden kampene bekriger grupperne typisk hinanden på forskellige debatfora på internettet, hvor de håner rivalerne og brygger smædesange.

»Hvis din far bor i Vester, og din mor er ludernarkoman, er du dømt til at blive en lille Brøndby-fan,« som det lyder på en af Blue Armys hjemmesider.

Bøller fra universitetet

Kristian Rasmussen forklarer, at casualkulturen opstod sidst i 1970’erne i Liverpool. På det tidspunkt begyndte mange af Liverpools fans at rejse med rundt i Europa, når deres hold skulle spille. På rejserne plyndrede de butikker for mærkevaretøj og tog det med hjem. Ud over at det var prestigefyldt at gå rundt i dyre trøjer og jeans, gjorde tøjet det også sværere for politiet at identificere dem, når de ikke lignede de sædvanlige skinhead-typer, der tidligere karakteriserede hooliganmiljøet.

I dag er casualkulturen også en del af dansk fodboldkultur. Ifølge en rapport fra Rigspolitiet fandtes der i 2005 omkring 3-400 danske casuals.

Politiet har i sin rapport defineret de danske casuals som utilpassede unge. Men den forklaring rækker ikke, mener Kristian Rasmussen.

"Det er folk fra vidt forskellige miljøer. Det er typisk folk mellem 15 og 40, der kan leve et normalt liv til daglig. En casual sagde til mig, at der var flere selvstændigt erhvervsdrivende med bil og båd iblandt dem. Andre læste på universitetet, var håndværkere eller sad i Brugsen. Ikke en eneste var arbejdsløs, sagde han.«

At de nye mærkevare-hooligans ofte ikke tiltrækker førtidspensionister og arbejdsløse, skyldes, at den voldelige fritidsinteresse kan være temmelig dyr. Nogle bruger op til 6.000 kroner om måneden på deres dress­code, billetter til kampe, bustransport og pub-besøg, forklarer Kristian Rasmussen.

Men hvorfor slås de så?

»Jeg tror, at livet simpelthen kan føles for forudsigeligt og kedeligt. De savner indhold i tilværelsen. Jeg har talt med en casual, der både har kone og børn. Han havde bare brug for et ’kick’ i weekenden, når han havde arbejdet for familien hele ugen. Det accepterede konen. Samtidig får de nogle dybe venskaber, der rækker langt ind i deres privatliv,« siger Kristian Rasmussen.

Forskeren understreger dog, at volden og venskaberne langtfra er deres eneste drivkraft.

»De har selvfølgelig også en stor kærlighed til fodbold. Mange af dem kan jo huske resultater mange år tilbage, så de er virkelig dedikerede til deres klub,« siger han.