Vidner fortæller, at de kunne se røgsøjlen ti kilometer væk, da en ældre ejendom i landsbyen Vang vest for Thisted mandag eftermiddag udbrændte fuldstændigt.
TV Midtvest fortæller, at seks køretøjer fra Beredskabsstyrelsen tilfældigvis var i området, da alarmen gik, så de var igang med slukningen, da brandfolkene fra stationen i Thisted kom frem.
Alligevel lykkedes det ikke, at forhindre ilden i at fortære huset fuldstændigt.
- Der var intet at hente. Det var fuldstændigt overtændt, fortæller indsatsleder Mogens Hansen fra Nordjyllands Beredskab.
Husets beboere meldes i god behold, og har med forsikringsselskabets hjælp fået et sommerhus de kan tilbringe natten i.
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)