Vigtig dagpenge-dom: 'Nu må Ankestyrelsen ændre praksis'

Djøf-medlemmet Erik Fraas var ikke selvforskyldt ledig ved hans fyring i 2014, har Østre Landsret slået fast. Dommen er principielt vigtigt, påpeger Djøf-advokat. (Foto: Fotos: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix og Privat)

Djøf har vundet en principiel sag over Ankestyrelsen i landsretten. Fagforeningen mener, at fyrede danskere ikke skal dokumentere, at opsigelsen skyldes dem selv, når de idømmes dagpengekarantæne for selvforskyldt ledighed.

Ledige har hidtil risikeret tre ugers dagpengekarantæne, hvis de ikke har kunnet dokumentere, at deres fyring ikke skyldes dem selv. Fremover kan det være anderledes, efter at fagforeningen Djøf har vundet en sag i Østre landsret.

Sagen drejer sig om Erik Fraas, der i maj 2014 blev fyret fra sit job efter syv måneder i stillingen. Arbejdsgiveren gav en række årsager for fyringen, som Erik Fraas ikke kunne genkende. Men da han ikke kun bevise, at det forholdt sig anderledes, blev han stemplet som selvforskyldt ledig. Det resulterede i, at han fik tre ugers dagpengekarantæne af sin a-kasse. Ankestyrelsen var enig i den vurdering, og det samme var byretten.

Men nu har Østre Landsret ændret den afgørelse. Erik Fraas var ikke selvforskyldt ledig, og de tre ugers dagpengekarantæne var uberettiget.

Ord mod ord

Landsrettens afgørelse er principielt meget vigtig, påpeger Jeppe Wahl-Brink, der er advokat hos Djøf og har ført sagen. Den slår fast, at a-kasser ikke kan give karantæne til medlemmer, der er blevet opsagt. Med mindre fyringen skyldes, at medlemmet bevidst har forsøgt at blive fyret eller har begået meget grove forhold på arbejdspladsen.

Ifølge Jeppe Wahl-Brink kan de forhold være gentagne gange at komme for sent på trods af advarsler, at stjæle fra kassen eller at kalde sin leder for en 'idiot' eller lignende.

- Du er i en situation, hvor ingen af parterne har et bevis, de kan tage med ind i retten, som kan bevise, hvem der har ret. Så det handler om, hvem der skal bære risikoen - er det medlemmet, der er blevet fyret, eller er det samfundet, der må bære risikoen, fordi arbejdsgiveren ikke tydeligt nok har kunnet føre bevis, spørger Jeppe Wahl-Brink.

- Dommen viser, at især i sager om samarbejdsvanskeligheder, hvor en chef og medarbejder ikke passer sammen, der vil en opsigelse ikke give karantæne, medmindre der er en klar forudgående advarsel. Dommen tager hånd om alle de tosidede afgørelse, hvor det er ord mod ord, siger Jeppe Wahl-Brink.

Hvad vil dommen komme til at betyde?

- At Ankestyrelsen må ændre praksis i de her tvivlsager. Fremover må tvivlen komme medlemmet til gode, mener Jeppe Wahl-Brink.

Djøf: Politisk diskurs har påvirket

Jeppe Wahl-Brink vurderer, at Ankestyrelsen i de seneste år har haft en praksis om, at det i sager, hvor fyringsgrundlaget ikke har kunnet påvises, har været den fyredes opgave at bevise, at de ikke er selvforskyldt ledige.

- Jeg tror, der er sket en udvikling over tid. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ikke ville have haft denne her sag for ti år siden. Men samfundet har langsomt strammet skruen. Samtidig er der blevet talt meget om, at mange ikke er på arbejdsmarkedet, fordi de ikke vil arbejde. Jeg tror, man ubevidst i Ankestyrelsen over tid har ladet sig påvirke af den tone, og stille og roligt er der sket et skred i praksis til ulempe for a-kassemedlemmerne, hvorved tvivlen pludselig kom medlemmet til skade, siger Jeppe Wahl-Brink og fortsætter:

- Det har vi heldigvis lukket ned for nu.

Ankestyrelsen: Et skønsspørgsmål

Hos Ankestyrelsen kan man ikke udtale sig om personsager. Ankechef Pernille Fejfer skriver i en mail, at i sager om selvforskyldt ledighed er der tale om et skøn fra sag til sag. Om praksis nu bliver ændret, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt - først skal der ses nærmere på dommen.

- Vi er i gang med at nærlæse dommen for at se, hvilken betydning den har for vores praksis på området, skriver Pernille Fejfer i en mail til Avisen.dk og fortsætter:

- Vi kan generelt sige, at efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven er et medlem selvforskyldt ledig, hvis et medlem bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

- Det kommer an på et samlet skøn, om en afskedigelse væsentligst skyldes medlemmet. I sådan et skøn indgår blandt andet arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen og medlemmets forklaring om hændelsesforløbet, skriver Pernille Fejfer.