Syv medlemmer af familien Jakobsen fra Kolding ved i dag, at de sandsynligvis får tarmkræft i fremtiden. Susanne Jakobsen fik taget en dna-prøve, som viste, at hun har arvet tarmkræften fra sin mor. Bagefter blev børn, onkler og tanter også undersøgt.

»Min første tanke var, at nu skal jeg nok dø. Jeg har det mere afslappet med beskeden nu. Det værste der kan ske er, at min tarm bliver opereret væk, og jeg får en stomi-pose,« siger Susanne Jakobsen.

Stadig flere danskere får lige som hun at vide, at de har en alvorlig, arvelig sygdom.

Godt gang i gentest

På Rigshospitalet og Århus Universitetshospital laver de i dag omkring dobbelt så mange gentest som for fem år siden. Sådan lyder meldingen fra landets to største afdelinger, der analyserer dna.

»Nogle personer vil have at vide, om de får en arvelig sygdom. De vil have klarhed til at planlægge livet. Andre folk ønsker absolut ikke at få taget en dna-analyse,« fortæller Marianne Schwartz, leder af Molekylærgenetisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Hun tilføjer, at udviklingen inden for gentest går galoperende hurtigt, og det er i dag muligt at teste for mere end 100 forskellige arvelige sygdomme. Blandt andet Alzheimers, kræft og enkelte hjertekarsygdomme.

Finder lægerne først en person i familien med en arvelig sygdom, kan det betyde, at mange familiemedlemmer også lader sig teste for at se, om de vil blive syge.

Test kan redde liv

Inden for eksempelvis bryst- og tarmkræft er dna-test en fordel. Hvis man har en høj risiko for at blive syg, bliver man sendt til årlige undersøgelser.

»Det gør, at sygdommen bliver opdaget i tide, så man ikke dør af tyktarmskræft,« forklarer Jens Michael Hertz, overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Århus Universitetshospital.

Han fortæller, at det sværeste er at få at vide, at man har en arvelig sygdom, som ikke kan helbredes.

Susanne Jakobsen var glad for, at hun valgte en dna-undersøgelse.

»Jeg vil hellere vide, at jeg kan få tarmkræft end at opdage det, når jeg skulle opereres, og det så var for sent,« siger hun.