Danskernes vilje til at reparere vaskemaskine, computer eller smartphone - i stedet for at købe nyt - er styrtdykket.
Det viser en befolkningsundersøgelse lavet af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA.
Hver fjerde dansker vælger ofte eller altid at forsøge at få deres apparater repareret, hvis de ikke virker.
Hver tredje gør det aldrig eller sjældent.
Det er første måling siden 2019, hvor flere smider ud end forsøger reparation.
- Det er en meget ærgerlig udvikling, siger Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i cirkulær økonomi.
- Danskerne smider over en million mobiltelefoner og andre defekte elektroniske produkter direkte på lossepladsen hvert år. Det er ikke holdbart, siger han.
Som årsag peger han på, at prisen på en reparation kan være lige så høj sammenlignet med at købe et nyt produkt.
Udviklingen i forbrugerpriserne de seneste ti år viser, at mange nye elektroniske produkter er blevet markant billigere. Og danskerne har Europas største affaldsmængder per indbygger.
- Vi smider 100.000 ton elektronik ud om året. Blev det i stedet repareret, kunne vi spare en halv million ton CO2 på det danske klimaregnskab. Derfor håber jeg også, at der kommer mere politisk bevågenhed på området, siger Michael Søgaard Jørgensen.
Tidligere i år vedtog EU nye regler, som kaldes en "ret til reparation”.
Dermed skal producenter af elektroniske produkter i reklamationsperioden give et prisoverslag på en reparation i stedet for blot at bytte til et nyt produkt, hvis kunden beder om det.
- Men det er netop ikke en ret til reparation, men kun retten til et prisoverslag. Så jeg har min tvivl om, hvor meget det vil rykke, siger han.
Michael Søgaard Jørgensen peger på, at en mere reel forbedring ville være tilskud til reparationer.
- En tredjedel af EU-landene har nedsat moms på reparationer. Sverige har halveret momsen. Frankrig har siden 2023 haft den mest spændende model, hvor producenterne og forhandlerne skal lægge penge i en fond, så man kan få refunderet op til 90 euro for at få repareret en computer, siger han.
Sidste år blev der udmøntet 80 millioner kroner på finansloven for at styrke reparationer og cirkulær økonomi. De penge er fortsat ikke bragt i spil.
/ritzau/
Af Susanne Anette Andersen, Ritzau