Regeringen lægger op til at ændre reglerne, så det gøres klart, hvordan flygtninge kan komme i praktik eller i job i vuggestuer, børnehaver eller fritidshjem, selvom det er umuligt at indhente en børneattest fra hjemlandet.
Og det kan være et skridt på vejen til at få flere flygtninge i praktik eller andre jobforløb i landets daginstitutioner, lyder forventningen fra Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.
- Det ville være skidt, hvis man bare siger, at børneområdet er lukket land for flygtninge. Det ville være en fjerdedel af det kommunale arbejdsmarked, som man lukkede af på den måde.
- Samtidig er der jo også flere flygtningebørn, som vi skal have ind i institutionerne, så vi får et øget behov for tosproget personale. Derfor kan vi få god brug for den viden og de faglige kompetencer, som de personer har.
Lukket land i Aarhus
Vil en ændring af kravet om børneattester føre til, at der kommer flere flygtninge i praktikophold eller andre ordninger i børnestitutionerne?
- Ja, det tror jeg godt, man kan forestille sig. Og man vil i hvert fald sikre sig, at det her område ikke lige så stille lukker ned, fordi kommunerne af sikkerhedshensyn vil gøre det til helt lukket land for flygtninge, siger Michael Ziegler.
Han henviser til, at man blandt andet i Aarhus Kommune har meldt ud, at man slet ikke vil ansætte flygtninge på børneområdet, fordi det er umuligt at indhente den lovpligtige børneattest, som skal sikre, at personalet ikke er tidligere straffet for seksuelle overgreb mod børn.
BUPL: Ingen syrere med pædagog-uddannelse
Hos pædagogernes fagforening, BUPL, advarer man dog mod at have urealistiske forventninger til flygtninge i de danske daginstitutioner
- Vi vil gerne være med til at løfte et ansvar, men vi ser det i høj grad som en rummelighedsopgave. Der kommer nok ikke nogle syrere herop, som har en pædagoguddannelse, så man skal huske, hvem det er, vi har med at gøre, siger Elisa Bergmann.
Hun mener, at der må laves nogle særlige ordninger for flygtninge, som ikke kan sidestilles med et egentligt ansættelsesforhold. Og det vil kræve flere pædagoger - ikke færre.
- Det kræver nogle ekstra ressourcer til normeringerne, og vi kan ikke løfte den opgave, uden at vi får de nødvendige ressourcer. Vi kan ikke bare sætte en flygtning ind i stedet for en pædagog. Sådan fungerer det ikke.
- Det er ikke bare sådan, at daginstitutionerne er et opbevaringssted, hvor man bare kan bruge alle og enhver. Det kræver også kompetencer at være pædagogmedhjælper og som minimum en tilegnelse af det danske sprog, siger Elisa Bergmann.
En svær situation
Mens regeringen lægger op til at justere reglerne, kalder Dansk Folkeparti det for diskrimination mod danske pædagoger. Flygtninge skal slet ikke have lov til at arbejde med børn, når man ikke kan indhente en børneattest fra deres hjemland, mener DF. Men det krav er der ingen opbakning til fra BUPL.
- Vi har forståelse for, at det er en svær situation, som man må finde en løsning på. Men det er klart, at der er brug for, at man skaber den nødvendige tryghed for både børn, forældre og personale på en anden måde. Det kan måske være med en mentorordning, eller at man sætter ekstra personale til rådighed, siger Elisa Bergmann.
Hos Kommunernes Landsforening har man også flere forslag til, hvordan man kan sikre tryghed omkring flygtninge i daginstitutionerne. Bland andet skal der ske en grundig screening af færdighederne på børneområdet og en afklaring af, hvilke opgaver flygtningene må udføre, mener KL.