I Danmark er det et lovkrav, at vuggestuer, børnehaver og fritidshjem indhenter børneattester på personale, der kan opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

Børneattesterne skal sikre, at den ansatte ikke er tidligere straffet for seksuelle overgreb mod børn.

Men når landets kommuner vil sende nyankomne flygtninge i virksomhedspraktik i en daginstitution, er det ofte umuligt at få fat på de nødvendige oplysninger i hjemlandet. Og derfor lægger regeringen nu op til at ændre reglerne.

Haarder: Et dilemma for kommunerne

Kulturminister Bertel Haarder (V) har ansvaret for reglerne om børneattester. Og i et skriftligt svar til Dansk Folkepartis børneordfører Pernille Bendixen udtrykker han forståelse for, at landets kommuner står i et dillemma.

På den ene side er de forpligtede til at indhente en børneattest, før de tager flygtninge ind i praktikophold på børneinstitutioner. Og på den anden side er det i praksis umuligt at indhente oplysninger fra de lande, som de er flygtet fra.

"Jeg vil derfor bede mine embedsmænd om at se på mulighederne for at justere de nuværende regler om børneattester, så der ikke bruges unødige ressourcer på at indhente blanke attester," lyder det fra Bertel Haarder, inden han slår fast:

"En eventuel justering må dog aldrig slække det helt overordnede hensyn til børns sikkerhed og tryghed."

DF: Flygtninge skal slet ikke arbejde med børn

Men ministerens svar skaber alligevel bekymring om børnenes sikkerhed og tryghed hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

- Som jeg læser det, er regeringen på vej til at åbne op for, at flygtninge kan blive ansat i daginstitutioner uden en børneattest. Jeg synes, det er fuldstændig uhørt, at man overhovedet kan overveje at lempe de her regler, som skal beskytte børn mod overgreb, siger børneordfører Pernille Bendixen (DF).

Hun betegner det samtidig som "diskrimination" over for de danske pædagoger, som fortsat skal aflevere en børneattest for at få et job, mens flygtningene kan slippe.

For Pernille Bendixen er løsningen klar:

- Hvis det står til os, skal vi slet ikke have flygtninge, der arbejder med børn her i landet. Og det handler ikke om, at de er flygtninge, men det handler om, at de ikke kan aflevere en fyldestgørende børneattest, siger hun.

KL: Vil gerne bruge den del af arbejdsmarkedet

Selvom regeringen altså lægger op til en justering af reglerne om børneattester, så understreger kulturminister Bertel Haarder, at der altid bør foretages "en samlet og konkret vurdering af, om en person er egnet til at arbejde med børn".

"Det forhold, at man ikke kender den pågældendes eventuelle problematiske fortid kalder naturligvis på særlig agtpågivenhed ved sådanne ansættelser. Jeg har tillid til, at kommunerne udviser omhyggelighed i disse sager," lyder det i hans svar.

Hos Kommunernes Landsforening tager man godt imod udmeldingen fra Bertel Haarder. Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune og formand for løn- og personaleudvalget i KL, vil gerne hjælpe regeringen med at lave en alternativ ordning for flygtninge:

 - Jeg er selvfølgelig enig i, at vi på ingen måde må slække på sikkerheden og trygheden, men vi vil gerne have mulighed for at bruge den her del af arbejdsmarkedet også, siger Michael Ziegler.

Må en flygtning være alene med børnene?

Fra KL's side forestiller man sig, at man kan sætte ind på flere områder for at sikre tryghed omkring flygtninge i daginstitutionerne.

- For det første skal man have en grundig screening af både de formelle og uformelle færdigheder på børneområdet. Dernæst skal man have et opstartsmøde på institutionerne, hvor man gør helt klart, hvordan værdigrundlaget er, og hvilke normer og regler man arbejder under i Danmark.

- Så kan man også kigge på, hvilke opgaver der må varetages. Må den pågældende være alene med børnene? Må man varetage opgaver som toiletbesøg eller lignende? Den slags spørgsmål skal man have afklaret, siger Michael Ziegler, som også understreger, at der skal ske en grundig orientering af forældregruppen.

Men det ændrer jo ikke på, at når man ansætter folk uden at kunne få en børneattest fra deres hjemland, så risikerer man, at de tidligere har været indblandet i sager om overgreb mod børn?

- Det er rigtigt. Men når det gælder dansk personale, som bliver ansat, kan de jo også have tilbøjeligheder, uden at de er blevet straffet for det. Så man kommer aldrig i en situation, hvor risikoen er 0,0. Men man skal selvfølgelig gøre alt for at mindske den risiko.

Avisen.dk har uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Bertel Haarder.