Nogle gange kan en historie være så fuld af eventyr, at det kan være svært at tro på, at den er sand. Sådan er det med den svenske forfatter Stieg Larsson.

Her til morgen udkom sidste del af hans krimi-trilogi, som han kun lige nåede at færdiggøre, før han døde af hjertestop, kun 50 år gammel.

Inden han døde, sendte han en mail til forlaget om bøgerne:

»Jeg ved godt, at de holder,« skrev han.

Og Stieg Larsson fik ret.

I dag står den svenske forfatter for en af Skandinaviens største bogsuccesser, men han nåede aldrig selv at opleve den.

Bøgerne om makkerparret journalisten Mikael Blomkvist og hackeren Lisbeth Salander har solgt 275.000 eksemplarer i Danmark. Sidste del af trilogien er trykt i et oplag på 110.000 og 80.000 bøger er allerede solgt i forsalg. Helt uhørt i den danske bogverden.

Før Stieg Larsson fandt sit forlag, blev han afvist af et andet. Og herhjemme var det Modtryk, et lille, beskedent forlag, der hentede forfatterens bøger til Danmark.

»Jeg kastede mig over bøgerne, for jeg kunne godt høre, at det her var noget særligt. Jeg endte med at miste min nattesøvn. Det var umuligt at lægge dem fra mig,« fortæller redaktør på Modtryk Ilse Nøhr.

Sådan har læserne det også i dag. Forlaget får hver eneste dag mails fra Larsson-fans, fortæller Ilse Nøhr.

»De skriver, at konen nu er sur, fordi manden har læst hele natten, eller at folk har glemt de ting, de skulle, fordi de var så opslugte af læsningen.«

Kultbog

Men hvad er det, der får 275.000 danskere til at styrte ud og købe en bog? Ifølge litteraturprofessor Lars Ole Sauerberg fra Syddansk Universitets Center er en del af den simple forklaring, at naboen allerede har gjort det.

»Det er blevet en kultbog. Især på grund af omstændighederne omkring udgivelsen: En forfatter dør og efterlader sig tre velvoksne manuskripter i en skuffe. Det skriger på at blive kultlitteratur. Der er en historie bag, og den sælger godt,« siger han.

Derudover har krimierne også et hverdagspræg, som læserne kan genkende sig selv i. Og det bliver blandet med dragende mystik. Men tager litteraturprofessoren ekspertbrillerne på, falder han ikke på halen over Larssons skriverier.

»Larsson er ingen dårlig forfatter. Men han er heller ingen udpræget god forfatter. Hans bøger minder meget om andre norske krimiforfatteres, og man kunne let rive et par hundrede sider ud af bøgerne, for de har mange handlingstråde og mange trivielle referencer. Men det sjove er, at det ingen rolle spiller for læserne,« siger han.

Kassedamen i Bilka

Og det har han ret i. Modtryk regner med, at sidste bind bliver revet ned fra hylderne, og Ilse Nøhr glæder sig.

»Vi hørte for nylig fra en kvinde midt i 30erne, som er kassedame i Bilka. Hun havde kørt den første af bøgerne igennem kassen så mange gange, at hun selv købte den, selvom hun ikke havde læst en bog siden 9. klasse. Nu skal hun i gang med nummer to. Og bagefter går hun måske ud og køber bøger af andre forfattere. Det synes jeg er stort,« siger hun.

Før Stieg Larsson døde, havde han egentlig planlagt ti bøger i serien. Men det blev altså kun til tre. Indtil videre i hvert fald. For i skrivebordsskuffen har man fundet et halvfærdigt manuskript til fjerde bog i serien, som hans samlever har tilbudt at skrive færdigt. Men som i alle eventyr spænder nogen måske ben for, at det lykkes. I dette tilfælde Stieg Larssons far og bror, som ligger i bitter strid med samleveren om arven efter Larsson.

Hvordan dén historie ender, vil tiden vise.