Nu kommer det vigtigste tal, du kommer til at læse i år: 277 millioner timer. Så meget arbejder vi mindre i forhold til før krisen. Det svarer til en 1,5 time mindre om ugen per dansker mellem 15 og 64 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

Det enorme fald i arbejdstiden skyldes både, at folk er blevet fyret i bundter, at flere er blevet sat ned i tid og at overarbejde, der før var en del af mange danskeres hverdag, er blevet meget sjældnere.

”Tallene passer fint med, at vi kan se, at krisen har godt fat. Flere ryger ud i ledighed og arbejdstiden falder typisk for dem, der er i arbejde i hvert fald på den korte bane,” siger Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. 

Enorme konsekvenser
Det har enorme konsekvenser, at vi arbejder mindre. Blandt andet er det derfor, at vi er gået fra pæne overskud på statsbudgettet til et kæmpestort hul.

”Det er jo arbejdstimer, der ikke bliver beskattet. Oveni betyder det, at indkomsten for de timer ikke er der til forbrug, der kan holde gang i hjulene,” siger Flemming Ibsen.

Samtidig betyder flere arbejdsløse også store udgifter til dagpenge og kontanthjælp.

Industri og byggeri
Faldet i arbejdstiden er gået særligt hårdt ud over industrien og byggeriet. Det betyder også, at krisen har ramt skævt.

”Industrien ligger jo mest i Jylland. Det er den mest globaliserede branche, vi har, så det er klart den bliver hårdt ramt,” siger Flemming Ibsen.

Samtidig er byggeri og industri brancher, hvor mange mænd arbejder. Det er grunden til, at mændene blev særligt hårdt ramt i starten af krisen. 

”Det er mændene, der er hårdest ramt, men nu bliver der også fyret i det offentlige,” siger Flemming Ibsen.

Kan ikke spares væk
Han mener, at tallene understreger, at vi ikke kan spare os ud af krisen. Voldsomme nedskæringer vil betyde endnu mindre arbejde, og derfor mindre i løn til forbrug og endnu færre skatteindtægter.

”Det er klart, at det eneste der kan vende underskuddet er vækst. Problemet er, at et enkelt land ikke kan trække sig ud af krisen alene. Man kan afbøde det værste, men det kan man klart ikke blive ved med i længden,” siger Flemming Ibsen.

Krisen drejer sig nu ligeså meget om politik som om økonomi. Det kan nemlig være både svært og upopulært, at træffe de politiske beslutninger, der skal til.

”Mange europæiske regeringer kan ikke tage sig sammen til at gøre det nødvendige. Det her kan blive langvarigt. Det kan tage mange år. Usikkerheden er blevet meget større,” siger Flemming Ibsen.

Nul i lønstigning
Sidst men ikke mindst betyder udviklingen også, at der efter al sandsynlighed bliver meget lidt at komme efter til forårets forhandlinger om nye overenskomster. 

”Vi får ikke en krone mere den her gang,” siger Flemming Ibsen.

Jobannonce

Global Press Officer til Henning Larsen, København

Frist 16-12-2018