703 sager med erstatning til tidligere udsendte for arbejdsskader har kostet over en milliard kroner. Dermed overstiger beløbet de 500 millioner kroner, der var forventet indtil 2017 fra Folketingets side.
Der er dog ingen grund til at tro, at de 703 sager udgør en pukkel, der nu er væk. Det vurderer Claus Stenberg, der er talsmand for Veteranalliancen.
- Det her må vi forudse stadigvæk at skulle bruge mange penge på, siger han og påpeger, at der allerede nu arbejdes på afgørelser i mere end 400 sager i Arbejdsskadestyrelsen.
Hvis der i de sager gives den samme tilkendelsesprocent som ved de 703, vil det ifølge Ugebrevet A4 sende den samlede regning op på 1,6 milliarder kroner.
Stigningen i udgifterne til erstatninger kommer, fordi Folketinget i 2013 fjernede et krav om, at symptomer fra psykiske lidelser skulle dokumenteres af en læge senest seks måneder efter hjemkomst for at blive anerkendt.
Det er også blevet gjort muligt at åbne tidligere afviste sager.
- Hemmeligheden er, at det meget sjældent er lige, når man kommer hjem, man får problemer. Erfaringer viser, at det først er efter seks-otte måneder, at folk begynder at få problemer, siger Claus Stenberg.
- Og der kan gå flere år, fra folk begynder at få problemer, til at de erkender, at de har et problem, som ikke bare kan gå væk ved at arbejde lidt mere eller tænke positivt.
Veteranalliancen er en interesseorganisation, der arbejder for bedre rettigheder til tidligere udsendte. Og ifølge Claus Stenberg er der stadig grund til at arbejde for bedre vilkår til psykiske ramte soldater.
Blandt andet fremhæver han, at udsendte ikke kan modtage samme godtgørelse for psykiske mén som for fysiske.
- Det giver inden mening, at man maksimalt kan få 35 procent i méngrad ved en psykiske skader, mens man kan få 100 procent eller over, hvis man har en fysisk skade. Man kan blive fuldstændig lige så invalideret af svær PTSD, siger han.
- 35 procent betyder omregnet til en fysisk skade, at man har mistet en lille- og ringefinger på den ene hånd. Det giver jo ingen mening. Der er masser job, jeg kan klare uden lillefinger og ringefinger.
Sidestillede man psykiske og fysiske mén, ville statens udgifter ifølge Claus Stenberg vokse betragteligt.
/ritzau/