Den 52-årige kinesiske pensionist Xu Leiguang kunne ikke andet end pege, da den australske avis The Australian i torsdags mødte ham hos en af de mange aktiehandlere i Beijing. Han pegede på en skærm, der viste en dalende graf. For Xu Leiguang betød grafen, at den tidligere ingeniør havde tabt 70.000 kroner på en enkelt dag.
Kinas aktiemarked oplevede tirsdag sidste uge et voldsomt fald, da kursen på Shanghais børs på en enkelt dag faldt med ni procent efter rygter om, at Kina ville stramme reglerne for aktiehandel.
Kinas samlede børsmarked er kun en tredjedel så stort som Japans, men det kinesiske kursfald havde samme effekt som en gnist i en af Beijings fyrværkeributikker. De faldende grafer bredte sig som en løbeild til børser over hele verden.
Mistede billioner
Japans Nikkei-indeks faldt mandag 3,34 procent – det største fald i ni måneder. USA’s Dow Jones-aktier er faldet med 4,2 procent på en uge, og Londons største børsindeks er de seneste dage blevet mere end en billion kroner mindre værd. Også i Danmark fortsatte kursfaldene mandag – i følge Børsen mistede de danske aktionærer 50 milliarder kroner på de første 10 minutters handel.
Alt sammen på grund af rygter om nye regler i Kina?
»Nej, faktisk er det lidt af en tilfældighed, at det lige blev Kina, der udløste det her. Vi har længe snakket om, at der ville komme en tilpasning i markedet. Og det blev så børsen i Shanghai, som satte det hele i gang,« siger Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.
Aktiemarkedet var nemlig i forvejen det, analytikerne kalder ’nervøst’. De globale aktiemarkeder er steget voldsomt det seneste halve år, og de er steget mere, end mange analytikere mener er holdbart.
Alene det danske toneangivende indeks er siden efteråret 2006 steget med omkring 30 procent, mens den danske økonomi kun er steget et par procent i samme periode.
Kinesere satser
Sidste uge advarede den tidligere formand for USA’s Centralbank Alan Greenspan om, at USA kan være på vej mod økonomisk tilbagegang.
»Nervøsiteten var der, og markedet trængte til en nedjustering efter de store kursstigninger. Og da Greenspans udmeldninger og faldet i Kina pludselig kom, så begyndte mange at sælge. Investorerne tager profitten hjem, og så spreder det sig som ringe i vandet. Men økonomien er generelt sund, så jeg tror ikke, vi vil se et egentligt krak. Det vil måske vare i en periode endnu, men så retter markedet sig,« siger Helge Pedersen.
I Kina, hvor aktiehandel er blevet en folkesport med 86 millioner aktionærer, er optimismen da også allerede ved at komme tilbage. Gan Lui, en 45-årig Shanghai-indbygger, har netop sat 36.000 kroner ind på sin aktiekonto.
»Jeg har ventet på et fald, og nu kom det. Alle snakker om overophedning, men jeg tror stadig, der er mulighed for at tjene penge,« siger han til Shanghai Daily.
1929: Det amerikanske aktiemarked oplever på få dage historisk store
kursfald. Dagene bliver kendt som Sorte Torsdag, Mandag og Tirsdag. På
få dage faldt aktiemarkedet med 40 procent. Krakket efterfølges af
flere års økonomisk nedtur.
1987: Efter flere års vækst falder
det amerikanske aktieindeks med 22 procent på én dag, kaldet Sorte
Mandag. Aktiefaldene breder sig hurtigt til hele verden.
1997: En
række asiatiske lande oplever massive valutafald, og mange investorer
trækker sig ud af Asien. Thailands aktiemarked falder med 75 procent på
et år.
2000: It-boblen brister efter lang tids voldsom vækst. Faldet i kurserne sker over en lang periode og fortsætter frem til 2003.
2001:
17. september åbner de amerikanske børser for første gang efter
terrorangrebene. Kurserne falder voldsomt. Økonomien var i forvejen i
tilbagegang, og der går flere år, før udviklingen for alvor vender.