Det store udland har i 2006 været præget af konflikter, krige og had mellem befolkninger. Men også af sjove Hollywood-par, ukendte internetstjerner og en kidnappet østrigsk pige. Nyhedsbureauet DNYs udlandsredaktion sætter fokus på det år, som er ved at v
Den altoverskyggende danske verdensnyhed i de første måneder af 2006 var Muhammedkrisen. Men mens Danmark kiggede mod Mellemøsten, vrede muslimer brændte danske flag, og Arla-chefer fik mavesår, så var opmærksomheden et andet sted i Salzburg 27. januar, da byen med stor festivitas kunne fejre Mozarts 250 års fødselsdag.
Vestlige regeringer og Israel blev sure, da Hamas vandt det palæstinensiske valg, og støtten til selvstyret blev straks suspenderet.
I marts fejrede Hollywood sig selv med Oscar-festen, hvor Crash samlede statuetten op for bedste film. Imens blev der forhandlet i Spanien og 22. marts erklærede ETA permanent våbenhvile i gruppens lange kamp for baskisk selvstændighed.
I USA skabte det bred forargelse og vrede kommentarer fra George W. Bush, da den amerikanske nationalsang blev indspillet på spansk (melodien var forresten oprindelig snuppet fra en engelsk drikkevise).
Flere millioner gik på gaden for at demonstrere for immigranters rettigheder, mens Kongressen gav penge til at bygge et hegn mellem USA og Mexico.
I maj vendte hele verden øjnene mod Tasmanien, hvor to minearbejdere sad spærret inde i 14 dage, før de mirauløst blev reddet. Ingen fulgte rigtig med, da 57 minearbejdere frygtedes dræbt i Kina nogenlunde samtidig, efter deres mine blev oversvømmet. Kineserne blev fundet druknet en måned senere.
Hen over sommeren brændte Mellemøsten andet end danske flag. Irak og Palæstina begyndte at kæmpe med sig selv, mens Israel gik i krig med Hizbollah i Libanon. Mens blodet farvede Mellemøsten rød, så blev Sydamerika farvet ditto af socialisterne, som vandt præsidentpost på præsidentpost, og verdensdelen udråbtes til at ride på en »rød bølge«. Bølgen var ledet af den anti-amerikanske præsident i Venezuela, Hugo Chavez, som øvede stand up i FN, da han morede sig med at kalde George W. Bush for Djævelen. I Ecaudor syntes præsident Morales dog, at det var synd for Djævelen at lave den sammenligning.
Borgerkrige i Mellemøsten og kup i Thailand kunne dog ikke få verdens paparazzi væk fra årets største begivenhed. Tom Cruise og Katie Holmes viste endelig sin datter Suri frem på forsiden af Vanity Fair, og 18. november invaderede a-stjernene Italien til årets bryllup.
Og så gik jagtens ellers ind på morderne. Hele verden lærte hurtigt, hvad Polonium-210 var, efter mordet på eks-KGB-agenten Aleksander Litvinenko. Spion-feberen rasede med den ene teori efter den anden i de internationale medier, og i Ipswich ledte over 500 politibetjente efter Englands ny ’Jack the Ripper’, som dræbte fem prostituerede inden for ti dage i starten af november.
Borgerkrig i Irak
2006 var året, hvor det blev helt på sin plads at kalde situationen i Irak for »borgerkrig«. Selvom mange politikere længe nægtede at anerkende, at volden mellem sunni- og shiamuslimer kvalificerede Irak til så nedslående en betegnelse, så begyndte selv amerikanske politikere at tale om »en borgerkrigslignende situation« i slutningen af året.
Kampene mellem sunni- og shiamuslimer blev blodig hverdag efter angrebet på den shiamuslimske al-Askari-moské i Samarra i februar. I de følgende dage blev flere hundrede mennesker dræbt som hævn, og begge sider af konflikten har siden da kidnappet og dræbt hinanden i en ond voldsspiral.
Oktober blev den blodigste måned siden invasionen af Irak i 2003. 3.709 civile mistede livet, og ifølge FN flygter næsten 100.000 irakere hver måned til nabolandene Syrien og Jordan.
HERO
Diktatorer døde uden straf
Den ene sad fængslet i Haag, og den anden var placeret i husarrest. Alligevel nåede hverken den serbiske krigsherre Slobodan Milosevic eller Chiles frygtede diktator Augusto Pinochet ikke at få deres dom og straf, inden de forlod denne verden. Sagen mod Slobodan Milosevic ved Krigsforbryderdomstolen i Haag endte brat, da Milosevic i marts døde af et hjerteanfald. Han var tiltalt for krigsforbrydelser under krigene i eks-Jugoslavien i 1990’erne. General Augusto Pinochet døde også af et hjerteanfald.
10. december måtte tusinder af chilenere opgive håbet om at få Pinochet dømt og straffet for de flere end 3000 mennesker, der døde under hans regime efter militærkuppet i 1973. Pinochet blev 91 år.
HERO
Israel og Hizbollah i krig
12. juli kidnappede den militante gren af den libanesiske Hizbollah-bevægelse to israelske soldater fra en grænsepost. Det blev startskuddet til krig i Libanon mellem israelske styrker og Hizbollah. Israel ødelagde store dele af Libanons infrastruktur, og krigen krævede ofre på begge sider. 1.191 libanesere mistede livet, mens 44 israelske liv gik tabt. Omkring én million libanesere flygtede under krigen, der varede indtil våbenhvilen 14. august. I månederne efter krigen konkluderede Amnesty International, at både Israel og Hizbollah begik krigsforbrydelser under den 34 dage lange konflikt.
De to kidnappede israelske soldaters skæbne er stadig uvis.
HERO
Saddam Hussein dømt til døden
5. november blev den første retssag mod Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein, afsluttet. For drab på 148 shiamuslimer i byen Dujail lød straffen på »døden ved hængning«. Mens appelsagen blev behandlet, tog Iraks Højesteret fat på den næste anklage: folkedrab på 182.000 kurdere i den såkaldte Anfal-kampagne i 1987-88.
26. december slog appelretten fast, at Saddam Husseins dødsdom står ved magt, og ifølge irakisk lov skal den tidligere så frygtede diktator hænges senest 25. januar.
Den frigivne og den dræbte
Slutningen af august og starten af september var domineret af to mennesker. Den ene fik livet tilbage, den anden mistede det. Natascha Kampusch flygtede 23. august efter at have tilbragt otte år spærret inde i et kælderværelse. Efter at have sagt nej til hundredevis af journalister, sendte østrigsk fjernsyn 6. september et interview med Kampsuch, hvor hun imponerede med sin fattethed og veltalenhed.
To dage, før interviewet med Kampusch røg over skærmen, stjal en anden person alverdens forsider. Den australske nationalhelt og krokodillejæger Steve Irwin blev stukket af en kæmperokke 4. september, mens han var i færd med at optage et tv-program med titlen »Havets mest dødbrigende«. Han døde få minutter efter, at rokken havde ramt ham, og bragte nationalsorg til Australien.
SASC
Tegninger satte Mellemøsten i brand
Brændende danske flag. Vrede mennesker, der trampede på billeder af Anders Fogh Rasmussen (V). En samling tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten satte for alvor Danmark på dagsordenen i Mellemøsten i 2006. Tegningerne blev offentliggjort allerede i september 2005, men først i januar 2006 spredte vreden sig til Mellemøsten med hjælp fra en række danske imamer. Danske ambassader i Syrien, Damaskus og Iran angribes og danske varer boykottes. Ved udgangen af året var situationen atter rolig, og Arlas omsætning var tilbage på næsten 70 procent af det normale.
Nedtursår for republikanerne
2006 har ikke været et godt år at være republikaner. For George W. Bushs parti var det året, hvor den ene skandale tog over, hvor den forrige slap. 3. januar tilstod lobbyisten Jack Abramoff blandt andet, at han havde bestukket en lang række republikanske politikere. Da medierne begyndte at blive træt af Abramoff-afsløringer, så valgte vicepræsident Dick Cheney at skyde en af sine jagtkammerater i hovedet. Vennen sagde selvfølgelig efterfølgende undskyld for at have stået i vejen for vicepræsidentens jagtgevær.
Gennem året blev USAs befolkning mere og mere klar over landets manglende succes i Irak. Det gav dårlige meningsmålinger op til midtvejsvalget. Og for at gøre ondt værre, så bragede årets største skandale igennem lidt over en måned, før amerikanerne gik til valgboksene. Medlem af Repræsentanternes Hus Mark Foley havde i årevis sendt emails med seksuelt indhold til mindreårige drenge, som arbejdede som piccoloer i Kongressen. Noget flere af hans kolleger havde kendt til i årevis.
7. november lød dommen. Republikanerne tabte flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget, hvilket nu tvinger Bush til at arbejde sammen med demokraterne.
SASC
Den dag vi alle blev superstjerner
I oktober dominerede et ord mediernes ordforråd. YouTube. Internetsiden med videodeling, der startede som undergrund, blev solgt til Google for over 9 milliarder kroner og var pludselig alle vegne. Netsiden skabte og skaber fortsat nye cyber-megastjerner og giver hele verden mulighed for at dele andre og sig selv, da det er frit for enhver at lægge sine egne videoklip ind.
Du to unge fyre bag YouTube blev hædret som de største succeser siden Google-drengene, mens den mest sete video er en komikers fortolkning af dansens historie. Den er afspillet 37.387.006 gange i skrivende stund.
SASC
Kedeligt VM med kedeligt punktum
Tyskland lagde græs til det 18. VM i fodbold, der mest vil blive husket for Zinedine Zidanes vanvittige brystskalle imod italieneren Marco Materazzi i VM-finalen. Det var Zinedine Zidanes sidste kamp, og dermed fik både hans karriere og VM-turneringen et kedeligt punktum. På det sportslige plan vandt Italien finalen over Frankrig i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i den ordinære spilletid. VM-slutrunden i Tyskland er af mange blevet betragtet som kedelig, og statistisk set er der noget om snakken. Slutrunden var tæt på at blive den mest målfattige i historien med et scoringsgennemsnit på 2,3 mål per kamp. Det er kun overgået af slutrunden i Italien, hvor der blev scoret 2,2 mål per kamp.
MOOL
Kim Jong Il sprængte sin bombe
Seismologer over hele verden kunne 9. oktober måle udslag fra rystelser i Nordkoreas undergrund. Den kommunistiske diktator Kim Jong Il sprængte for første gang i Nordkoreas historie en atombombe. Verden var hurtig til at fordømme og indføre sanktioner, som blandt betød, at Kim Jong Il måtte undvære cognac og kaviar. Prøvesprængningen truede med at sætte gang i et våbenkapløb i Asien, men Nordkorea valgte i december at genoptage forhandlinger om nedrustning. Indtil videre uden resultat.
MICU