Vare solgt i Rema 1000 kan være farlig: Kassér det omgående

Metalspån fundet i kiks, får virksomhed til at tilbagekalder vare, der er solgt i Rema 1000 i hele landet. (Foto: Foto: Erik Refner/Scanpix)

Metalspån fundet i kiks, får virksomhed til at tilbagekalde vare, der er solgt i Rema 1000 i hele landet.

Virksomheden Johannes Dam & Søn tilbagekalder et parti kiks på grund af fund af metalspån i sortimentet.

Det drejer sig specifikt om produktet Økologiske Bornholmske Grahamsknæk, som er solgt i Rema 1000-butikker i hele landet.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere produktet tilbage i butikken, hvor det er købt.

Fejlen blev opdaget, da en forbruger fandt en metalspån på undersiden af en pakke kiks. Fejlen er lokaliseret til en bestemt maskine og er blevet udbedret med det samme.