Bedre offentlig service står øverst på ønskelisten blandt danske vælgere, når det gælder politikernes prioritering i den kommende finanslov.
Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten.
Her svarer 38,6 procent af de adspurgte, at velfærd i form af højere offentlig service skal prioriteres. Det bliver dog skarpt forfulgt af et ønske om skattelettelser, som 27,7 procent af vælgerne helst vil se som resultat af finansloven.
Den tredje mulighed for de adspurgte var, at finansloven skulle sørge for at nedbringe den offentlige gæld, men det er der kun 16,7 procent af danskerne, der helst vil bruge pengene på.
Resultatet er ifølge Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, udtryk for, at danskerne er på linje med det udspil til finansloven, som regeringen fremlægger tirsdag.
- Jeg tolker svarene i målingen som om, at der ikke er opbakning til nulvækst, siger han til Jyllands-Posten.
Rune Stubager, der er valgforsker ved Aarhus Universitet, finder det påfaldende, at danskerne har så massivt et krav om at prioritere velfærd.
- Langt ind i blå blok er der støtte til en politik, som deres modstandere i virkeligheden står for, siger han til avisen.
Målingen er baseret på 988 interview med et repræsentativt udsnit af danskere i perioden 4.-10. august.
Regeringen lægger med finansloven op til at bruge flere penge på velfærd næste år, selvom Socialdemokraterne og De Radikale ikke vil bruge helt så mange penge, som man for tre måneder siden havde stillet i udsigt.
Der vil dog stadig være en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent. Det svarer til cirka fire milliarder kroner.
Tidligere regnede regeringen med en vækst i det offentlige forbrug på 0,9 procent næste år.
Nedjusteringen svarer ifølge Ritzaus oplysninger til, at der vil være omkring 900 millioner kroner mindre end oprindeligt beregnet til velfærd.
/ritzau/