For vejarbejderen, sygeplejersken og pædagogen, der nærmer sig pensionsalderen, kan det dårligt betale sig at blive på arbejdsmarkedet. Skattefar spiser nemlig en stor luns af pensionen.
Danskere, der har sparet op i over 20 år, tjener under 30.000 om måneden, er ugifte og bor til leje, ender med at betale næsten 80 procent i skat, for hver 1000 kroner, de indbetaler på ratepensionen. Det skriver Jyllands-Posten.
Det skyldes det danske sikkerhedsnet i form af blandt andet ældrecheck og boligydelse, der sikrer, at ingen danske pensionister ender i fattigdom.
Til gengæld udbetales pengene kun til dem, der ikke har noget selv. Derfor modregnes der i udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner. Men modregningen sætter altså ind ved selv små pensioner.
Som det er nu i Danmark, får hver sjette pensionist ingen ydelser som ældrecheck og boligydelse, mens hver tredje får skåret i ydelserne for hver krone, de selv har sparet op.
- Hvis dette problem ikke bliver løst nu, kan det få nogle kedelige konsekvenser. Nogle vil lade være med at spare op, fordi de får det samme ud af det med de offentlige pensioner. Andre vil spare op uden for pensionssystemet. Vi risikerer også, at folk holder op med at gå på arbejde tidligere eller går ned i tid og betaler med deres pensionsbidrag, siger Per Bremer Rasmussen, direktør i Forsikring & Pension til Jyllands-Posten.
Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og nyudnævnt formand for Pensionskommissionen, har i lang tid påpeget problemerne ved ønsket om at holde danskerne længere på arbejdsmarkedet. For de, der bliver der længere, kan ikke mærke det på opsparingen.
- Samspilsproblemer opstår på grund af de mange hensyn, pensionssystemet skal varetage. Det opstår i krydsfeltet mellem hensynet til at sikre et vist indkomstgrundlag for pensionister via offentlige pensioner og til at sikre, at arbejdsmarkedspensioner står i et rimeligt forhold til indkomsten som erhvervsaktiv, siger han til Jyllands-Posten.
- Det er næsten det dårligst tænkelige system, hvor private priser modregnes - men ikke høj boligformue og anden opsparing, lyder det fra Per Bremer Rasmussen.
Ifølge ATP får de fleste danskere dog stadig pensionstillæg på et eller andet tidspunkt i de sene pensionsår.