Flere langtidsledige danskere fik i lørdags et brev fra Udbetaling Danmark, hvor de fik besked om, at de er omfattet af regeringens nye jobpræmieordning, som trådte i kraft 1. april.
Ordningen er et tilbud til langtidsledige om, at de kan få en bonus, hvis de kommer i arbejde.
Den besked vakte harme hos flere af dem, der modtog brevet fremgår det af flere grupper på Facebook. Protesterne lød blandt andet, at en bonus ikke ændrer ved, at de er for syge til at komme i arbejde.
Men det var ikke hensigten med brevet, at nogle skulle blive stødt over det, forsikrer Venstres beskæftigelsesordfører Klaus Markussen.
"Brevet skal ses som en information til de mennesker, der har været i ledighedssystemet i lang tid. Jeg har egentlig lidt svært ved at se, hvorfor man ikke skal informere om de muligheder, som vi giver langtidsledige," skriver han i en mail til Avisen.dk, da han alene har ønsket at kommentere sagen skriftligt.
"Vi informerer jo også, når vi eksempelvis forbedrer ressourceforløbene eller gør det mere attraktivt at tage et arbejde ved at vedtage et kontanthjælpsloft," skriver Klaus Markussen.
Det var et bredt flertal i Folketinget, der 21. marts vedtog lovforslaget om jobpræmien. Alternativet var det eneste parti, der stemte imod forslaget, mens Enhedslisten og SF hverken stemte for eller imod.
"Gør en præmie os raske?"
Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, mener heller ikke, at langtidsledige skal tage beskeden om jobpræmien ilde op.
- Det ville være forkert, hvis vi selv begyndte selv at sortere i, hvem der kunne få en skrivelse på en jobpræmie. Ordningen skal man tage som en ekstra service. Det er sådan man skal tage imod den og ikke, at man føler sig presset i arbejde, siger han.
På facebookgruppen Jobcentrets Ofre rejser flere ledige ellers kritik af, at de lokkes med en præmie, når de er for syge til at finde et job. En af dem, der blev fortørnet over at modtage brevet i sin eBoks, er den 54-årige invalide Charlotte Kwasniak fra Hillerød.
- Politikerne tror, det hjælper at holde en gulerod eller præmie op foran os, så skal vi nok komme i arbejde. Hvad har de gang i? Tror de, at en præmie gør os raske?, spørger hun retorisk.
Præmien er tænkt som en hjælp
Klaus Markussen (V) forstår godt, at det for nogle er en svær situation at stå uden for arbejdsmarkedet, forklarer han.
"Specielt hvis man har stået uden for i lang tid. Men det er jo netop derfor, at vi hele tiden ser på, hvordan vi kan hjælpe disse mennesker. Og her er jobpræmien jo ét tiltag ud af mange," skriver han i mailen til Avisen.dk.
Som ledig kan man få op til 45.000 skattefrie kroner i jobpræmie, hvis man har været uden for arbejdsmarkedet i mere end et år.
En evaluering, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, foretog af to tidligere forsøgsordninger med jobpræmier, viste, at ordningerne ikke havde nogen nævneværdig effekt.
- Ordningen gælder i perioden 1. april 2017 til 31. marts 2019. Regeringen vil bruge 530 millioner kroner på ordningen.
- Jobpræmien er målrettet ledige, der per 1. december 2016 har haft et langvarigt og sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse:
- For personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse og ledighedsydelse, er kravet, at de har modtaget offentlig forsørgelse i et helt år.
- For personer, der modtager dagpenge og feriedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse er kravet halvandet års sammenlagt ledighed.
- Hvis man er omfattet af ordningen, får man automatisk et brev fra Udbetaling Danmark inden 1. juli 2017. Det er et krav for at få jobpræmien, at man har bopæl og skattepligt i Danmark.
- Præmien beregnes som ti procent af arbejdsindkomsten, men kan maksimalt være på 2500 kroner. Det bliver til 45.000 kroner over 18 måneder, som er bonussens maksimale levetid. Præmien er skattefri. Den udbetales i perioder, hvor den ledige har ustøttet beskæftigelse.