Børn berørt af kontanthjælpsloftet vokser op under betydeligt dårligere vilkår.
Det slår arbejdsmarkedsforsker Iben Nørup og ph.d-stipendiat ved Aalborg Universitet Stina Krogh Petersen fast i en kronik i Politiken.
Her skriver de, hvordan kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft i oktober sidste år med argumentionen "det skal kunne betale sig at arbejde", primært rammer børnefamilier og især enlige forsørgere, fordi det er denne gruppe, der får de ekstra tilskud, der gør, at de rammer loftet.
"Kontanthjælpsloftet skærer altså ikke i selve kontanthjælpen, men i ydelser, man målrettet giver familier med børn. Ydelser, der ellers skal sikre barnets tarv og livsmuligheder," skriver de to forskere i kronikken i Politiken.
At vi i Danmark har en forestilling om, at der ikke findes børnefattigdom, er derfor en illusion. Der findes børn, der lider både materielt og socialt afsavn, når forældrene er på kontanthjælp, skriver de således.
"Afsavnet gælder for eksempel adgangen til sund varieret mad, nyt tøj og alderssvarende elektronik samt ordentlige boligforhold. På det sociale område kan nævnes muligheden for at dyrke fritidsinteresser og sportsaktiviteter og at deltage i sociale arrangementer som fødselsdage og biografbesøg," skriver Iben Nørup og Stina Krogh Petersen i kronikken i Politiken.
Avisen.dk kan da også i dag fortælle, hvordan man hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) fornemmer, at netop fattige familier vælger børnenes idræt fra, når økonomien skal prioriteres.
En af dem, der ikke har råd til at sende sin søn til fodbold - eller sund mad for den sags skyld - er kontanthjælpsmodtageren Eckhard Krausen, der lever med angst og depressioner.
- Jeg bliver ked af det. Jeg føler mig ansvarlig for det. Jeg føler mig som en fiasko både som menneske og som far, fordi jeg ikke kan tilbyde mine børn helt elementære ting, som jeg synes, de har krav på og har brug for. Det handler ikke om Tivoli, men om sunde ting som sport, siger han i dag til Avisen.dk.
Iben Nørup og Stina Krogh Petersen slår i kronikken også fast, at børnene ikke kun i deres unge år betaler prisen for en opvækst i fattigdom. De klarer sig nemlig også generelt dårligere senere i livet, fremgår det.