De unge er bange for at vælge forkert, når de skal vælge uddannelse. Derfor fravælger de en erhvervsuddannelse og tager i stedet tre år i gymnasiet. Det udskyder valget og holder flere muligheder åbne.
Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der ser på den gruppe af unge, som først tager en gymnasieuddannelse og siden en erhvervsuddannelse.
Undersøgelsen viser, at 13 procent af en studenterårgang fire år efter huen enten har taget eller er i gang med at tage en erhvervsuddannelse.
22 procent af disse unge havde allerede inden gymnasiet overvejet, om de skulle gå på en erhvervsuddannelse. Men de ender altså med at vælge gymnasiet i stedet.
De unge angiver mange grunde til, at de ender med at starte på gymnasiet. Men det går igen, at mange af dem oplever det valg, de skal tage lige efter grundskolen, som dramatisk, fordi de for første gang skal forholde sig aktivt til deres kommende erhverv.
58 procent af de unge angiver i EVA's undersøgelse, at det har betydning for deres valg af gymnasiet, at de kunne købe sig ekstra tid til at finde ud af, hvad de ville.
- Mange unge er slet ikke klar til at træffe et valg om, hvad de vil beskæftige sig med resten af livet, når de afslutter grundskolen. Derfor fortsætter de til det, de oplever som noget velkendt, nemlig på gymnasiet, siger specialkonsulent Bo Söderberg.
Han har været projektleder for evalueringen.
De unge oplever også, at omgivelserne - lærere, forældre og fagene i folkeskolen - skubber i retning af gymnasiet. De unge fortæller, at de voksne omkring dem synes, at "deres evner rækker til mere end en erhvervsuddannelse."
Erhvervsuddannelsernes rygte og manglende ungdomsmiljø samt vennernes uddannelsesvalg spiller også en rolle for, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne i første omgang, viser undersøgelsen.
Efter gymnasiet opleves det at vælge en erhvervsuddannelse på en helt anden måde.
- De unge oplever ikke længere, at en erhvervsuddannelse er et skræmmende livsvalg, men at det er et valg for den nærmeste fremtid. Over halvdelen af de unge har planer om at læse videre efter erhvervsuddannelsen, siger Bo Söderberg.
Undersøgelsen viser desuden, at de unge mener, at gymnasiet har været relevant og brugbart i forhold til de erhvervsvalg, de ender med at tage.
/ritzau/