Sympatisører har travlt med at kalde nedrivningen af Ungdomshuset for et nederlag for frisind og progressivitet. Intet kunne være mere forkert. For hvad er det, brugerne af huset for fuld kraft signalerer? Anti-amerikanisme. Anti-mainstream. Anti-politi. Anti-EU. Anti-forbrug. Anti-kød. Anti-alting.

Alt, der kendetegner brugerne af det tidligere ungdomshus, er modstand. De kalder sig endda selv for en modkultur. En kultur, der handler om at være imod. Det har den praktiske fordel, at de kan tage det samme NEJ-skilt med til alle demonstrationer. Og den retoriske fordel, at de aldrig behøver at forsvare et synspunkt – kun angribe andres.

Er det udtryk for frisind og fordomsfri tankegang? Vi taler her om mennesker, der kalder alle til højre for SF for fascister og mener, at alle, der tager del i det etablerede samfund, er onde eller blændet af manipulation. Progressivitet? »Positiv over for nye tendenser og forandringer,« siger Nudansk Ordbog. Vi lader billedet stå et øjeblik.

Ungdomshuset er blevet symbol på mennesker, der siger nej til alt andet end deres egen dagsorden, og som angriber alt fra politi til private personbiler med systematisk vold og hærværk for at fremme deres egne interesser. Desværre betyder nedrivningen næppe, at de reaktionære og voldsfikserede tendenser forsvinder. Men man har lov at håbe.