Når du løber maraton, bliver du ikke bare træt i benene. Din hjerne bliver også så sulten, at den begynder at æde af sig selv.
Det lyder dramatisk – men det er faktisk en smart overlevelsesstrategi. Det viser et nyt studie, skriver Videnskab.dk.
Studiet dokumenterer for første gang, at mængden af et særligt fedtstof i hjernen – myelin – faldt markant hos maratonløbere lige efter løbet.
Myelin fungerer som en isolerende kappe omkring nerveceller og er afgørende for, at signaler i hjernen og til musklerne overføres hurtigt og effektivt.
Men under ekstrem fysisk belastning som et maraton, hvor kroppen løber tør for energi, ser det ud til, at hjernen begynder at bruge noget af sin egen isolering for at holde systemet i gang.
- Man kan godt sige, at hjernen begynder at spise af sig selv, selvom det måske er at skrue lidt op for dramaet, siger Henrik Lundell, seniorforsker på Danish Research Centre for Magnetic Resonance for Hvidovre Hospital og lektor på Danmarks Tekniske Universitet, der ikke selv har været med i studiet, men som har læst det for Videnskab.dk.
- Myelin er en vigtig strukturel del af hjernen, men under ekstrem energimangel kan det tilsyneladende fungere som en slags reservetank, forklarer han.
Det er dog ikke en grund til at smide løbeskoene i skraldespanden. Effekten er nemlig midlertidig: Efter to måneder var myelinniveauet hos deltagerne tilbage på det normale.
- Hjernen danner hele tiden nyt myelin – også i hvile. Så det er ikke farligt i sig selv, men det viser, hvor hårdt kroppen og hjernen bliver presset under et maraton, siger Henrik Lundell.
10 til 15 procent mindre myelin
Forskerne bag studiet, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Metabolism, skannede hjernen på 10 maratonløbere før og 2 dage efter løbet.
De fandt, hvad der svarer til en 10-15 procent reduktion i myelinindholdet i bestemte områder af hjernen. Særligt dem, der styrer muskler og bevægelse.
Ved en skanning to måneder efter løbet var hjernen dog, som sagt, som før igen.
Forskerne brugte en særlig MR-skanning, der indirekte måler myelin ved at analysere signalet fra vandmolekyler i hjernen.
Ifølge Henrik Lundell er metoden, forskerne har brugt, dog ikke helt præcis, da den måler myelin indirekte ved at analysere signaler fra vand i hjernen.
Derfor kan man ikke med sikkerhed sige, at det udelukkende er myelin, der svinder ind efter et maraton. Forskerne bag studiet peger selv på, at det også kan skyldes ændringer i væskebalance, blodmængde eller andet.
Bliver man så dummere?
Og så til det spørgsmål, du måske har siddet og tygget på: Betyder det, at man bliver dummere af at løbe et maraton?
Nej, det er der intet, der tyder på. Forskerne testede ikke løbernes kognitive evner, men ifølge Henrik Lundell er det usandsynligt, at man bliver 'dummere'.
- Jeg tror snarere, det er et udtryk for udmattelse. Når man er fysisk færdig, kan man også føle sig mentalt træt. Men det handler mere om midlertidig overbelastning end en skade - og er en god grund til at tage en velfortjent pause, siger han.
Det, der måske lyder som hjernens selvdestruktion, er i virkeligheden et billede på, hvor fleksibel og tilpasningsdygtig den er, tilføjer seniorforskeren.