- Hvor mange herinde er for en udflytning af flere statslige arbejdspladser?

Spørgsmålet fra dagens ordstyrer Christian Degn forvandler Landstingssalen til et hav af strakte hænder. Midt imellem skimtes et par få øer, hvor hænderne bliver skødet.

Det er tirsdag, og de knap 100 fremmødte gæster er netop vendt tilbage fra pause. Politikere, forskere, organisationer og menigmand blender sig sammen til høringen om udflytningen af statslige arbejdspladser, der bliver afholdt af Landdistrikternes Fællesråd og Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Selvom tilkendegivelserne i salen synes at afspejle en generel positiv indstilling over for regeringens bebudede tidligere udflytningsrunde, viste de mange oplæg i løbet af høringen, at emnet er komplekst og løsningen langt fra ligetil.

Bosætning, udvikling og nye job

En udflytning version 2.0 fik positive ord med på vejen fra både udflyttede medarbejdere, chefer og lokalpolitikere, ligesom formanden for Landdistrikternes Fællesråd slog tonen an i sit indledende oplæg:

- Vi vil gerne fortælle de positive erfaringer, for det er ikke altid, det får så meget plads. Ud fra de tal vi har set ind i, vil vi tillade os at sige, at det har været en succes indtil videre, sagde Steffen Damsgaard og understregede, at han er klar over, at ikke alle flytninger har været lige gnidningsfrie.

- Men vi har mange rigtig gode erfaringer, og de skaber bosætning, udvikling og job i landdistrikterne, lød det fra Steffen Damsgaard.

På et powerpoint oplæg gjorde han status over den udflytningsplan, den daværende regering præsenterede tilbage i oktober 2015. Ud af knap 3.900 statslige arbejdspladser, der fordeles på 38 byer og 25 kommuner, er 2.546 pr. september 2017 rykket ud i landet.

Klar plan, kvalificeret arbejdskraft og gode rammer

Tre af de chefer, som har ledt statslige medarbejdere gennem udflytningsrunden var også på talerlisten under tirsdagens høring. Og der var optimistiske takter og gode råd fra både direktør i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg Lone Saabye, direktør i Nævnes Hus i Viborg Christian Lützen samt direktør for Statens Administration i Hjørring Trolle Klitgård Andersen.

Lone Saabye berettede om et godt udbud af kvalificeret arbejdskraft på alle arbejdsområder og en høj medarbejdertilfredshed. Udflytninger kan skabe effektiviseringer og bør tænkes sammen med faglige synergier, påpegede hun og understregede:

- Man skal som styrelse have en helt klar plan for overtagelse, man skal have en plan for de nye medarbejdere og i samarbejde med den afgivende myndighed sikre overførslen af den helt nødvendige viden.

Heller ikke Trolle Klitgård Andersen, direktør i Statens Administration i Hjørring, havde problemer med rekrutteringen, da han rykkede institutionen ind på Hjørring Kaserne i 2016. Planen var at ansætte 40 medarbejdere i kvartalet og resultatet er, at styrelsen er vokset fra syv medarbejdere i februar 2016 til 223 medarbejdere i dag.

- Vi har altså ikke haft rekrutteringsproblemer. Om det har været korttidsuddannede eller langtidsuddannede, har vi haft masser af ansøgninger, fortalte Trolle Klitgård Andersen.

En flytning er en mulighed for at starte forfra, påpegede han og opfordrede styrelserne til at gribe chancen for at nytænke institutionens organisering. Samtidig har flytningen skabt besparelser på både husleje og personaleomkostninger, forklarede Trolle Klitgård Andersen, der regner med, at udflytningsudgifterne er tjent hjem på fem år.

Pionérånd og samfundsansvar

Som direktør for Nævnenes Hus i Viborg har Christian Lützen været med til at bygge en ny styrelse op fra bunden. Med 200 medarbejdere har den nye styrelse til opgave at sekretariatsbetjene en lang række nævn, og heller ikke i Viborg har der været rekrutteringsproblemer.

En flytning kræver gode rammer for overleveringen af vigtig viden, mener han, der har arbejdet med sidemandsoplæring samt oplæringsforløb med erfarne medarbejdere og på særlige sagsområder.

I starten kan der være produktionsomkostninger og tab i produktiviteten, understreger han, men i dag er hans medarbejdere tilbage på niveau. Derfor står han nu i spidsen for en styrelse med dygtige medarbejdere, et stærkt fagligt miljø og gode karriereveje.

- Vi har kunnet lukrere på det der med pionérånden. Det der med: Vi skal nok vise dem, vi er alle sammen nye, og hvordan får vi det her til at lykkes. Det, synes jeg, har betydet rigtig meget for os, sagde Christian Lützen og tilføjede:

- Jeg synes faktisk, at den forandring udflytningen medførte, har gjort det muligt, at vi kommer til at løse en samfundsmæssig rigtig vigtig opgave bedre, end den nogensinde er blevet løst.

Flytter vi kun job, ikke mennesker?

Christian Lützen har ikke bare bygget en ny styrelse op, han har også bygget et nyt familieliv op ved at rykke hustru og tre børn fra København til Viborg. - Det har jeg ikke fortrudt et sekund, sagde han under høringen.

Det samme kan man ikke sige for størstedelens vedkommende. På tværs af alle flyttede institutioner i alle landsdele er det samlet 23 pct. af de flyttede arbejdspladser, der i dag er besat af medarbejdere, som har flyttet med deres arbejdsplads eller pendler på arbejde.

Og det undrede ikke formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, der også var på høringens talerliste. Det er nødvendigt at finde ud af, hvordan man får folk til at flytte med arbejdspladserne, påpegede hun, "ellers flytter vi kun job, ikke mennesker".

Kernen er, ifølge formanden for Djøf Offentlig, karrieremuligheder.

- Der er ikke mange medarbejdere længere, der flytter efter jobbet og er der i 40 år. De fleste vil gerne kunne se en karrierevej, og de har måske også en ægtefælle, der gerne vil se en karrierevej, sagde Sara Vergo.

Derfor skal man skabe større og stærkere faglige fællesskaber, gerne i samspil med det lokale erhvervsliv, forklarede hun og understregede, at man ikke må "smøre for tyndt ud", for 17 udflyttede medarbejdere rykker ikke noget, påpegede hun.

Nære fællesskaber og ægtefællejob

Efterfølgende fortalte direktør i organisationen WorkLiveStay Camilla Høholt Smith om bosætning og ægtefællejob. Hun opfordrede til at se de udflyttede medarbejderes ægtefæller som kæmpe ressourcer i det lokale arbejdsmarked.

Bagefter fik to udflyttede medarbejdere ordet. En mere synlig kommunal velkomst samt kortere tid mellem annonceringen af en udflytning til udpegningen af de konkrete stillinger, der skulle med, lød kritikken i de to beretninger, der ellers bød på positive tilkendegivelser.

Et varmt og åbent lokalsamfund samt nære fællesskaber havde mødt begge de udflyttede medarbejdere, som valgte at flytte med deres job.

Efter pause og en lang, livlig debat trådte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) op på talerstolen under salens klapsalver.

Beskæftigelsesministeren ridsede processen op fra valgkampen i 2015 frem til regeringens beslutning om at udflytte første runde af statslige arbejdspladser frem til den nuværende bølge to. Den oprindelige udflytningsplan udsprang af et politisk løfte om at skabe balanceret placering af statslige arbejdspladser, forklarede han. Og som daværende erhvervsminister var Troels Lund Poulsen selv med til at lave planen for første udflytningsrunde.

- Jeg har aldrig nogensinde sagt, at det at udflytte statslige arbejdspladser ikke kunne give udfordringer. Det har jeg sagt på adskillige pressemøder, det har jeg sagt på adskillige besøg rundt om i Danmark. Men jeg har også sagt, at det her var et politisk prioriteret område for regeringen, og at vi mente, det kunne lade sig gøre at lave en både balanceret og fornuftig udflytning af statslige arbejdspladser, understregede Troels Lund Poulsen.

Regeringen har bebudet en ny udflytningsplan inden jul.