Tyrkiet vil gøre en ende på forbuddet mod at bære tørklæde i statslige institutioner, der særlig retter sig mod kvinder.
Det siger landets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, mandag i en tale i forbindelse med en længe ventet lancering af en lovpakke med demokratiske reformer.
- Vi ophæver forbuddet i statslige institutioner, siger premierministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den nye lov vil ikke gælde de juridiske og militære institutioner. Det muslimske, men sekulære Tyrkiet har længe haft hårde restriktioner mod at bære den muslimske beklædningsgenstand.
I februar 2008 vedtog parlamentet med premierminister Erdogan og hans islamiske parti, AKP, i spidsen, en lov, der igen gav kvinder ret til at bruge tørklæder på universiteterne.
Men i juni samme år underkendte den tyrkiske forfatningsdomstol loven.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.