Politiets Efterretningstjeneste (PET) har måske alligevel ikke ret til at at slette sager, der ellers som udgangspunkt skal bevares af historiske hensyn.

Det viser et ikke tidligere offentliggjort dokument, der dermed sår alvorlig tvivl om PET's forklaring på makuleringen af historisk vigtige dokumenter om blandt andet tidligere statsministre, skriver Information.

I en redegørelse til justitsminister Morten Bødskov (S) har PET ellers forsikret, at makuleringerne er sket efter "gældende retningslinjer".

Men af samme redegørelse fremgår, at PET mener at have ret til at slette sager, der ellers som udgangspunkt skal bevares af historiske hensyn, hvis sagerne ikke længere "opfylder gældende registreringsprincipper".

Det kan for eksempel være tilfældet, hvis en sag er oprettet på baggrund af en persons lovlige politiske virksomhed, skriver Information.

Aftalen om at bevare sager af historisk værdi er nedfældet på papir i et brev fra forhenværende rigsarkivar Johan Hvidtfeldt til PET i december 1965.

Information har fået aktindsigt i brevet, der ikke tidligere har været offentliggjort i sin fulde længde, og det viser sig, at det intet sted nævner muligheden for at slette historisk vigtige sager, der ikke opfylder gældende principper.

Ifølge professor i jura på Aarhus Universitet og tidligere medlem af PET-kommissionen Jens Vedsted-Hansen forekommer det "ret klart, at den praksis, som PET beskriver, afviger fra det, der ifølge brevet er aftalt i 1965".

Han tør dog ikke umiddelbart vurdere brevets retslige status.

- Så jeg kan ikke sige med sikkerhed, om PET kan have haft belæg for at gøre, som de har gjort, men så måtte de i hvert fald orientere rigsarkivaren, siger han til Information.