Moldova er et ludfattigt, lille europæisk land, som få hører om. Alligevel er stedet kastebold i det aktuelle spil mellem EU og Rusland. Mens tusinder i Ukraines hovedstad Kiev demonstrerer til fordel for EU sker det modsatte i Moldovas hovedstad Chisinau styret af kommunister, der er i opposition.
Bølgerne skvulper voldsomt i alle Sovjetunionens tidligere vasalstater og fremtider bliver besluttet i disse dage. Scenariet udspiller sig op til et EU-topmøde på fredag i Litauen. Her skal der, eller skal der ikke, underskrives aftaler med EU om handel, hjælp og en vis integration med Europa. Modstående er Rusland.
Ukraine har tilsyneladende skiftet hest i vadestedet til fordel for Rusland, men er fortsat budt velkommen til EUs store møde.
I tilfældet Moldova forsøger Rusland i lighed med nabolandet Ukraine at lokke med billig energi og visionen om en Eurasian Union med Moskva som dominerende leder. Og så med trusler.
Truslerne
Moldova, hvis største industri, vinproduktion, har det mildest talt vanskeligt. For at understrege sin holdning forbød Rusland i oktober import af landets vin og truede med at lukke helt for energifordyningerne. Moldova er totalt afhængig af gas fra Rusland.
Som Ruslands vicepremierminister Dmitri O. Rogozin udtalte i henhold til The New York Times, så håber han da, at moldovanerne ikke kommer til at fryse i vinter.
Moskva har ingen problemer med at leve op til sine trusler imod de tidligere sovjetrepublikket. Armenien har allerede kapituleret, Ukraine er ved at gøre det efter en ugelang test af en mulig permanent handelsboycut, og nu er Moldova i sigtekornet. Som russerne sagde til Armenien, vil en underskrift være “selvmord.”
Lidt historie
Lille Moldova blev selvstændigt fra resterne af Sovjetunionen i 1991. Landet ligger klemt inde mellem Ukraine og Rumænien og uden adgang til hav. En del af Moldova taler primært russisk og Ukrainsk og dette område løsrev sig fra Moldova i 1990, beskyttet af Rusland, under navnet Trans-Dniester. Mere om landets historie fra BBCs landeprofil.
Ingen anerkender dog løsriverne – bortset fra russiske fredsbevarende styrker, der ikke er udstationerede af FN. Lov og orden er ikke en selvfølge i Trans-Dniester. Man afholdt i 2006 en folkeafstemning i området, hvor flertallet ønsker indlemmelse i Rusland.
Konflikter mellem Moldova og Rusland er set flere gange, og de har i høj grad handlet om prisen på gas-leverancer fra Rusland. Når Gazprom ikke får sin vilje, lukker firmaet blot for hanerne, og så makker Moldova ret.
Topmødet i Litauen er en udløber af EU’s såkaldt Eastern Partnership (EaP) fra 2009, der skulle sikre integration af Armenien, Azerbaijan, Georgien, Moldova, Ukraine og Belarus (Hviderusland). Rusland er rasende over EUs forsøg på at få økonomisk indflydelse i Moskvas baggård.
Raseriet kogte over, da NATO på samme tidspunkt begyndte et forsøg på at indlemme tidligere Sovjetrepublikker.
Virkeligheden
Der bor kun 3,6 millioner mennesker i Moldova. En meget stor del af landets økonomi kommer fra arbejdere, der sender penge hjem fra job i andre lande. Economist oplyser, at halvdelen af landet samlede arbejdsstyrke har job i udlandet, og at formentlig en fjerdedel af nationalproduktet kommer ind ad den kanal. Rusland truer med at udvise alle moldovanske gæstearbejdere, hvis regeringen skriver under på en aftale med EU.
Ukraines endelige beslutning kan ikke andet end påvirke det lille naboland Moldova.
Vladimir Putin særdeles hårdhændede politik synes at have haft den modsatte effekt i Moldova, skriver medier. Præsident Nicolae Timofti og hans koalition er mere end tidligere opsatte på at vende ansigtet imod Europa snarere end mod Moskva. Timofti ser en aftale med EU som landets eneste udvej fra enorm fattigdom.
Kommunisterne tog magten i Moldova efter Sovjetunionens sammenbrud og holdt den til 2009. Partiet har flertal i parlamentet, demonstrerer i gaderne og vil have nyvalg. Præsident Nicolae Timofti blev valgt i marts efter tre år uden leder af landet.