Selvom antallet af udenlandske firmaer og arbejdere fra Østeuropa bare stiger og stiger, så følger myndighedernes kontrol-indsats ikke med. Heller ikke i regeringens udspil til finanslov for 2019 er der afsat ekstra midler til at sikre, at danske regler for arbejdsmiljø og skat overholdes.
- Hvis kontrolindsatsen skulle følge det øgede antal østarbejdere, så mangler der 100 mio. kroner næste år. Det skaber pres på både danske løn- og arbejdsvilkår og de ærlige virksomheder, som spiller efter reglerne, siger Per Christensen, formand for fagforbundet 3F.
I et notat har 3F beregnet, at hvis myndighedernes kontrol skal være på niveau med de mange indsatser som i 2015 og tage højde for, at der er kommet flere udenlandske arbejdere i perioden, så burde der være sat 100 millioner kroner mere af i finanslovsforslaget.
Kontrol betaler sig
Kontrol med social dumping er ifølge nye tal fra Skatteforvaltningen (det tidligere Skat) ellers en sund samfundsmæssig forretning. Hver medarbejder hentede i gennemsnit over tre millioner kroner hjem til statskassen hvert år i perioden 2015-2017. Eller sammenlagt en halv milliard kroner over de seneste tre år.
- Det viser, at indsatsen svarer sig. Det er en god indtægt for velfærdssamfundet, og sikrer samtidig, at danske lønmodtagere ikke udsættes for unfair konkurrence, siger Per Christensen.
Hos elektrikerne har de også kigget forgæves efter ønsket om en styrket indsats mod social dumping i regeringens finanslovsudspil:
- Det er meget skuffende. Statsministeren har talt meget om det åbne Europa under den franske præsident Macrons besøg, men den åbenhed kræver jo en styrket indsats mod social dumping, siger Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund.
SF: Regeringen tager det ikke alvorligt
På Christianborg efterlyser flere politikere også mere kontrol med udenlandske firmaer og arbejdstagere:
- Regeringen tager ikke social dumping alvorligt. De er fløjtende ligeglade med almindelige lønmodtagere. Men måske er det bare taktik, forstået på den måde, at Dansk Folkeparti så kan sige, at det har de fået forhandlet ind, mener beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge.
- Regeringen tager ikke social dumping alvorligt. De er fløjtende ligeglade med almindelige lønmodtagere, siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dansk Folkeparti har endnu ikke taget endelig stilling til partiets krav til en ny finanslov, men partiets ordfører på området vil gerne "hjælpe regeringen med yderligere at prioritere området":
- Vi ønsker, at kampen mod social dumping føres mere stabilt end hidtil og på så højt og kvalificeret grundlag, at der ikke rengøres så meget som ét eneste hotelværelse og ikke opvaskes så meget som én eneste tallerken af en underbetalt rumæner, siger Claus Kvist Hansen, der er social dumping-ordfører for Dansk Folkeparti.
Nyt udspil på vej
Når VLAK-regeringen ikke har sat nye penge af til en skærpet kontrolindsats, er det ikke udtryk for, at det ikke kan ske i nær fremtid, siger Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen. Han peger på, at der er reserve på 1,3 milliarder kroner, som ikke er udmøntet på finansloven.
- Vi fremlægger et udspil om ordnede forhold på arbejdsmarkedet senere på efteråret. Når vi kommer med det, vil både 3F, LO og andre kunne se, at vi fortsat vil bekæmpe social dumping lige så stærkt, som vi gør i dag, siger Hans Andersen (V).